Referat af bestyrelsesmøde 12/5-2026
Referat af bestyrelsesmøde – Tirsdag d. 12/5-2026 klokken 18:30 i sejlklubben Frem.
Indkaldte: Michael, Pernille, Christen, Simone, Jens Jørgen, Tommi, Frederik, Henrik, Joe, Susanne og Lars
Afbud: Søren
Forslag til dagsorden for mødet:
1/ Valg af ordstyrer Henrik
2/ Valg af referent Lars
3/ Forslag til dagsorden:
Punkt 6 a. Forretningsorden blev rykket frem som første punkt på dagsordenen. Der skal laves en punktopstilling af de enkelte udvalgs opgaver. Disse findes i en lilla mappe på kontoret. Udvalgenes arbejdsopgaver tages op på bestyrelsesmødet i august.
Formulering af økonomi i forretningsordenen, § 4 pkt. 1. ændres fra 1. december til 1. oktober. Den ændrede forretningsorden vedhæftes.
Bestyrelsesmødereferater skal fremover ikke længere underskrives.
4/ Referat fra bestyrelsesmøde d. 14/4-2026 blev underskrevet af bestyrelsen. Referatet kan ses her: https://oesf.dk/nyheder/2026/04/referat-af-bestyrelsesmoede-14-4-2026/
5/ Siden sidst – Orientering fra Formanden. Standerhejsningen den 25/4 var en stor succes med over 60 deltagere på trods af blæsevejr: Standeren blev sat, flaget hejst, talen holdt, sange sunget, der blev råbt hurra og klubben gav en omgang.
Arbejdsdagen den 9/5 var også ligesom sidste år en stor succes med omkring 40 frivillige, der var mødt op i fint forårsvejr. De mange flittige folk fik lavet en masse, herunder malet det gamle klubhus, der nu er repareret og fremstår flottere end nogen har set det i nyere tid, porten er udvidet og portsiderne malet røde, sejlskuret og baren er nymalet, de sidste skure, hvor vi ikke kendte brugerne, er nu tømt, pladsen er blevet ryddet for skrald, ny plantekasser mm
Desuden orienterede formanden fra en række møder, herunder i Lynetteholmens Følgegruppe den 20/4, Idrætspolitisk netværk den 21/4, møde med HOFOR den 4/5 og formandsmøde mellem sejlklubberne den 8/5.
I forbindelse med mødet med HOFOR er vi blevet informeret om den overordnede tidsplan for arbejdet med det nye energianlæg: Frem til
udgangen af 2027 gør Ørsted grunden klar til bygge- og anlægsarbejdet i
forbindelse med energianlægget, der er berammet til at foregå fra 2028 til 2030. Først herefter går By & Havn i gang med deres bygge- og anlægsarbejde på nordspidsen af grunden, herunder et nyt erhvervsbyggeri.
I forhold til Frem har HOFOR tilkendegivet, at man respekterer skellet mellem vores matrikler og ikke kommer til at lægge hindringer i vejen for brug af beddingen. Dog har man behov for at bruge det areal, Frem lejer af By & Havn, hvor masteskuret mm nu står tæt på muren, fordi muren, der går dybt ned i jorden, skal fjernes. På et aftalt møde den 8/6 vil vi fortsætte drøftelsen om, hvordan man vil sikre, at dette vil genere Frem mindst muligt. Endelig blev vi informeret om, at der går en lokalplansproces i gang i 2026 med hensyn til vedtagelsen af en ny lokalplan for den grund, hvor Svanemølleværket ligger.
6/ b. Økonomi /Joe. Der er udsendt saldoopgørelse. Forbruget er større en indtægterne, hvilket betyder nedgang i formuen. Joe har udsendt et oplæg om kontering og arbejdsgange.
c. Opfølgning på Klubmodul / Frederik oplyste at der ikke var sket særligt meget. Han forventer en fremvisning om 1. måned i forholdt til sejlerskolen.
d. Kontortiden Nye bestyrelsesmedlemmer deltager sammen med gamle erfarne bestyrelsesmedlemmer. Tidsplanen digitaliseres og sendes tundt i pdf-format. Lars ansvarlig.
e. Digitale værktøjer /Cloudfunktion– Microsoft / Christen/Frederik. Frederik anbefaler brug af Microsoft-produkter, som er nemmest at håndtere. Christen er ikke enig i dette synspunkt og afventer mulighederne i Klubmodul. Der var en del diskussion i bestyrelsen. Tommi tilslutter sig arbejdsgruppen og der forventes en fælles indstilling til bestyrelsen.
f. Kajprojektet / Michael fremlagde nedenstående Scenarier for bestyrelsen.
Alternative scenarier mht. kaj og bedding
| 1 | 2 | 3 | |
| Brug af storkran og bedding. -bedding -søjlekran | Reparation af bedding. | Ny kan med søjlekran m.m. | |
| Økonomi | Ca. 174.000 kr om året i forhold til at beddingen er i orden | Hvis brug i 3 år 520.000 kr 4 år 700.000 kr I forhold til kranløsning | Tilbud på 6 – 7 mio kr inklusive kran (ex. Moms) |
| Realiserbarhed | Stor | ? Men forhåbentlig. | ? Ved vi mere d. 8/6-2026? |
Der var en positiv stemning i forhold til det kommende beslutninger i By & Havn.
Beddingstilstanden skal afklares inden d. 1/6-2026.
Hvad gør vi med de store både fra Svanemøllen Nord, når de ikke længere kan være der.
Frederik efterlyste tallene fra Poul. Han blev gjort opmærksom på, at disse var udsendt.
Procesplanen indsættes i referatet.
Efter mødet med HOFOR har vi nu bedt NORDIC MARINE SERVICE om at gå i
gang med undersøgelsen af beddingen mshp. at få et mere oplyst grundlag
for en beslutning om, hvorvidt vi kan få den repareret inden optagningen
af både i efteråret 2026.
Samtidig har jeg rykket By og Havn for en afklaring om kajprojektet. De har nu meddelt, at de mødes med kommunen den 18/5 om vores kajprojekt.
Så også det bliver vi forhåbentlig lidt klogere på inden udgangen af maj.
Hvis det på nogen måde skal lykkes at få repareret beddingen inden
bådoptagningen, har vi lidt travlt.
Nedenfor følger derfor et forslag til en procesplan, som vi vender på
bestyrelsesmødet på tirsdag den 12/5.
Men selvom vi vedtager planen, er der fortsat uafklarede spørgsmål, fx
hvornår der er sidste frist for at sige ja til et tilbud, så en evt.
reparation af beddingen kan være færdig fx den 1. oktober. Det må vi
hører tilbudsgiverne om.
Ift dialogen med HOFOR afleverer de deres input til lokalplansarbejdet
for SMV-grunden til Københavns Kommune inden sommerferien (med formel
deadline 1/8), men da vi næppe mødes i bestyrelsen mellem den 8/6 og den
11/8, er det realistisk set nok senest på bestyrelsesmødet den 8/6, at vi skal træffe beslutningen om at igangsætte reparationen. Vi forventer, at vi på det næste møde med HOFOR i start juni bliver lidt klogere på deres plan, men de har dog klart tilkendegivet, at de ikke kommer til at “genere” vores brug af beddingen i byggeperioden. Til gengæld skal de bruge arealet ved masteskuret.
Uge 20, der starter med mandag den 11/5:
– NORDIC MARINE SERVICE går i gang med deres undersøgelse af beddingen
(er aftalt).
Uge 21, der starter med mandag den 18/5:
– NORDIC MARINE SERVICE giver en mundtlig tilbagemelding (er aftalt).
Uge 22, der starter med mandag den 25/5:
– NORDIC MARINE SERVICE afgiver skriftlig tilbagemelding (er aftalt).
– Så snart vi har undersøgelsesresultatet på skrift, beder vi NORDIC
MARINE SERVICE og Lukow (havde først tid til sagen primo juni) om et
bindende tilbud med aflevering senest søndag den 7/6 på reparation af
bedding på baggrund af den gennemførte undersøgelse og med færdiggørelse
inden optagning af både primo oktober 2026.
Uge 23, der starter med mandag den 1/6: Tilbudsproces
Uge 24, der starter med mandag den 8/6:
– På bestyrelsesmødet mandag den 8/6 beslutter vi, om der skal tages
imod tilbud om reparation af bedding ud fra den samlede viden, vi måtte
have på det tidspunkt.
g. Medlemsundersøgelse Frem Christen Punktet udsættes til næste bestyrelsesmøde d. 8/6-2026.
h. Klubkalender Punktet skal behandles i IT-gruppen.
i. Projektstyring /Frederik. Punktet skal behandles i IT-gruppen.
7/ Nyt fra udvalgene, opgaver og projekter:
Visionsgruppen/Svanemølleværket /Frederik-Susanne
Svanemølleværket
Aktivitetsudvalget /Søren.
Vi har holdt møde i aktivitetsudvalget den 7. maj. Det er endelig lykkedes at få kabalen til at gå op for resten af 1. halvår samt 2. halvår. Vi har fået en fast gruppe, der tager sig af de faste FREM-arrangementer, inklusiv sommerfest, standerhejsning, standernedtagning m.m.
Fredagsbar:
Der er fredagsbar den 18.9, 9.10, 6.11 og 11.12. Fredagsbaren vil blive gennemført med forskellige hjælpere.
Onsdagsmatch:
Onsdagsmatch er en stor succes og vil fortsat blive gennemført. Der mangler d og stadig to hjælpere, og der arbejdes på en løsning.
Mad og Foredrag:
I forbindelse med Mad og foredrag køber udvalget mad i byen. Indtægter og udgifter i den forbindelse konteres på Aktivitetsudvalgets konto ligesom køb af drikkevarer.
Klubhuset, herunder Svanemøllen nord /Simone Løsning omkring rengøring er på vej.
Brug af klubhuset til private arrangementer. Simone (Klubhusudvalget) overtager styringen sammen med udvalget.
Sejlerskolen /Pernille Sejlerskolen er startet. Alle hold er besat. Der mangler 3 bådsmænd. Pernille leder. Tilmelding til sommersejlads er startet, men der er ikke mange tilmeldte endnu. Facebookgruppen savnes. Dette spørgsmål er til behandling i Kommunikationsgruppen og der forventes snarlig behandling.
Pinsetur er i udbud.
Der afholdes el-kursus 1. og 8/11-2026.
Kapsejlads /Tommi Intet nyt
Pladsen/Pladsudvalget /Christen
Der er kommet ny mand i udvalget, hvilket er en succes.
Priser på flytning af både skal eventuelt justeres efter vi har fået stativer. Christen/Joe kommer med oplæg.
Nyhedsbrevet /Susanne Deadline for næste Nyhedsbrev fremgår af sidst udkomne Nyhedsbrev.
Mad & Foredrag Udvalget fortsætter ufortrødent. 2 arrangementer er allerede på plads.
Kommunikationsgruppen Intet nyt. Der har ikke været afholdt møde.
Nyt fra havnen /Henrik informerede omkring Havnen. Formidlingen omkring lukning af Kalkbænderiløbet har være god og der var ros til ledelsen.
Økonomien i havnen er OK.
8/ Evt.
Mødet blev afsluttet 21:55.
Planlagte Bestyrelsesmøder m.v. 2026:
Der skal som udgangspunkt afholdes Bestyrelsesmøde den anden tirsdag i måneden. Der udarbejdes et forslag til mødeplan for resten af året, som fremlægges bestyrelsen.
Bestyrelsesmøder:
Bestyrelsesmøder 2026:
Bestyrelsesmøde
Mandag d. 8/6-2026 klokken 18:30 med fællesspisning klokken 17:30
Der forsøges arrangeret fællesspisning for møderne klokken 17:30/18:00. Møderne skal være afsluttet senest klokken 22:00.
Generalforsamling 2027:
Fælles arbejdsdag
Gammelplads
Bådejermøde 2026: Torsdag d. 19/11-2026 klokken 19:00
Udflugt, Saltholm 2026: Søndag d. 23/8-2026