Både i sejlklubben ØSF søsættes og ophales på Frems Gamle Plads og i Svanemøllehavnen Nord (SMH-N, erstatningshavnen).
Søsætning og ophaling foretages af Svanemøllehavnens folk. Du sørger for at din båd er klar med påsatte fendere samt bådfortøjninger foran og agter og du skal være til stede ved både søsætning og optagning.
Alle både skal bruge klubbens systemstativer, som indgår i pladslejen.
På Frems gamle plads vil det indtil videre ikke være muligt at komme på land med mast på.
Lister med datoer og tidspunkter for både optagning og søsætning slås op her på siden og i Skipperstuen.
Det er en fælles beslutning mellem Svanemøllehavnen og klubberne, at der skal anvendes systemstativer, med baggrund i at man vil sikre at pladserne er ryddet i sommerhalvåret, og at det gør håndtering af bådene hurtigere og mere sikker. Systemstativer kan stables på et lille område af pladsen.
Enhver forurening af pladserne er strengt forbudt. Bådejeren er ansvarlig for overholdelse af pladsreglementet, også når professionelle er hyret til at udføre arbejdet.
Kortvarig ophaling i sommerhalvåret
FREMs bedding er under reparation, så vi kan ikke ophale både i sommeren 2026, men formodentlig fra og med december 2026. Hør mere herom hos pladsudvalget.
Vinterophaling 2026
Frems Gamle Plads
Ophalingslister GAMLE PLADS efterår 2026
Optagnings metode og instruks:
Masten SKAL være afmonteret. Du bør holde dig klar ved beddings-kajen ca. 15 min inden dit tildelte tidspunkt. Selve ophalingen i beddingen, det efterfølgende løft over i systemstativet og flytning til den endelige plads, varetages af havnens personale. Når båden er kommet fri af vandet, har du et kvarter til at trykspule den før den flyttes. FREM har en trykspuler på stedet du kan låne.
Svanemøllehavn Nord
Ophalingslister NORD efterår 2026
OPHALING NÆSTE EFTERÅR
Hvis du har haft din båd på land den seneste sæson, kommer du automatisk på listen for den kommende vinter, og bliver opkrævet for landplads og tildelt en tid til ny optagning. Ønsker du IKKE din båd på land, skal dette meddeles pladsudvalget snarest, og senest 1. august. I modsat fald kan du ikke påregne at få den betalte leje retur.
Hvis din båd IKKE har været på land i Frem i seneste vinter, skal du ansøge om landplads senest 1. august. (det er ikke en fordel at søge tidligt; alle ansøgninger bedømmes efter fristens udløb). Både, der har været på land forrige vinter, har fortrinsret.
På Frems Gamle Plads
Både på maksimalt 10 tons og en dybgang på max 1,80 meter, kan komme op på Frems Gamle Plads.
Visse bådtyper kan ikke komme på Gamle Plads på grund af deres køltype, pladsudvalget vil i disse aktuelle tilfælde give besked.
Hvis der er flere ansøgere end pladser, tildeles plads efter klub-anciennitet. Husk at der skal søges om landplads hvert år, indtil du får en fast landplads.
I Svanemøllehavnen Nord
Det er både på mere end 10 tons, dybgang på mere end 1,80 m eller speciel køl, der kommer på land i Svanemøllehavnen Nord. Der har i de seneste år været flere ansøgere end pladser.
Det er klub-ancienniteten som bestemmer hvem der får plads til deres båd. Husk at der skal søges om landplads hvert år, indtil du får en fast plads.
Både, som har anmodet om at komme op med mast, skal afmontere sejl, sprayhood og bom før optagning.
For både der skal op på SMH-N landplads, er der ikke mulighed for spuling ved optagning.
Ønsker du spuling inden selve ophalingen, så kontakt pladsudvalget.