Nyhed

Referat af bådejermøde 20/11-2025

Referat af bådejermøde torsdag d. 20/11-2025 klokken 19-21:00

Christen bød de fremmødte, 32 personer, velkommen og foreslog Frederik Stensballe som dirigent. Frederik takkede for valget og foreslog Lars Walter som referent. Begge modtog valg.

DAGSORDEN FOR MØDET 

  1. Valg af dirigent              Frederik
  2. Valg af referent             Lars
  3. Spørgsmål vedrørende havnen – Anders Ostenfeldt. Anders Introducerede havnens personale og viste forskellige forhold i havnen. Herunder fortøjning og ikke fortøjning. Manglende fastgøring af rulleforsejl. Knuder på indhaler. Tilsyn af både skal foretages af ejeren. Det opfordres til at båden afmærkes med et telefonnummer til ejeren, så denne kan kontaktes hurtigst muligt.

Tunnelprojektet. Havnen forventes åbnet planmæssigt d. 28/2-2026. Der vi i starten være en bredde på 20 meter i udsejlingen, senere 40 meter. Projektet forventes afsluttet i 2. halvår af 2028. Genetablering af havnen er ikke fastlagt. Der skal anlægges udløb af skybrudstunnel ved Fiskerihavnen i 2033.

Nordhavnen. Nordhavnen er en midlertidig havn. Der er 300 på venteliste. Der anlægges måske en ny havn.

Økonomi. 84% af Havens økonomi kommer fra både. Der er 2.000.000.- i kassen ved laveste periode. Der er sammenlignet med andre havne

Løftemærker. Det anbefales at sætte løftemærker på alle både. Løftemærker kan afhentes på Havnekontoret.

Herefter var der diskussion og spørgsmål til Anders.

Der blev efterlyst nyhedsbrev fra havnen.

Der er problemer med displayet på nogle el-standere.

Der mangler en ordentlig vejledning til el-systemet.

Der mangler en ekstra el-stander på M3.      

Forsamlingen takkede Anders for indlæg og orientering.

  1. Orientering om det nye havnereglement – Christen Monberg

Christen orienterede. Der har været 4-500 indsigelser mod forslaget.

Der er ikke tilladt ankring i Svanemøllebugten.

Der blev stillet spørgsmål om udlejningsbåde i Københavns havn. Der skal etableres en bro fra Langliniehavnen. Trafikken skal reguleres.

Hvornår træder det nye havnereglement i kraft.

  1. Kaj-projektet og visionsplanen – Michael Andersen

Michael orienterede om visionsplanen for Svanemøllehavnen. Der skal være sammenhæng i havnen. Der skal etableres en promenade på tværs af havnen. Der er dialog med Københavns kommune. Der blev orienteret om Frems kajprojekt til optagning og søsætning. Der blev fremvist skitser på skærmen for Frems projekt. Et prisoverslag vil være 6 – 7 millioner kroner. Der er en konstruktiv dialog med By & Havn og Frems bestyrelse er optimistisk.

Herefter var der lidt diskussion blandt deltagerne. Herefter blev der afholdt en kort pause.

  1. Status for optagning og søsætning – Poul Koldsø

6.1 Generelt og vigtige datoer:

Følg med på hjemmesiden https://oesf.dk/klubben/ , Der kan komme ændringer, se under https://oesf.dk/baadejer/

Ansøgning til Landplads sendes til Pladsudvalget OSF pladsudvalget@eosf.dk , inden d. 1. august.

Ændringer til plads på land, f.eks. afbestilling af Landplads eller ny båd op med eller uden mast mm., skal dette også sendes til Pladsudvalget OSF pladsudvalget@eosf.dk , inden d. 1. august.

Vi skal bestræbe os på at landpladser holdes pænt rydelig og der ikke henstilles materiel, rygninger mm. Tilfældige steder på landpladserne, men kun hvor Pladsudvalget har anvist plads til dette og at materialerne mærkes med bådnavn. Kontakt pladsudvalget@eosf.dk hvis du er i tvivl. Alt materiel, som ikke er mærket med bådnavn, vil blive fjernet.

6.2 Gl. Plads

I alt 128 både.

7 både har stået på land i sommer Hvor lang tid kan både stå på land? Og på hvilke vilkår? Dette er beskrevet i Pladsreglementet.

121 både er taget op og står på land i vinter.

Optagningen er foretaget via Lautrupkaj, men transport gennem Svanemølleværkets plads. Søsætning forventes at foregå på sammen måde.

Det er foreløbigt ikke muligt at komme op med mast på Gl. Plads

6.3 Landplads Svanemøllehavnen Nord (Landplads SMH-N) også af nogen KAS mm. kaldt ”Ny Plads”

Pladsen er forbeholdt store både som ikke kan tages op på beddingsvogn og pga. vanddybde.

SMH-N er fælles plads for de 3 sejlklubber, Frem, KAS og Sundet

Der er mulighed for at komme op med mast ved Landplads SMH-N. Ansøgning sendes til Pladsudvalget ØSF pladsudvalget@eosf.dk , inden d. 1. august.

Gentagelse: Ændringer til plads på land, f.eks. ny båd, op med eller uden mast eller afbestilling af Landplads, skal dette også sendes til Pladsudvalget ØSF pladsudvalget@eosf.dk , inden d. 1. august.

Der er på pladsen en container som kan benyttes til anbringelse af rygninger mm. Materialer som lægges i containeren skal mærkes med bådnavn.

Landplads SMH-N har vi ind til Nordhavnstunnel er færdigbygget, måske 2028. Herefter kan vi forsøge at leje arealet, ind til arealet formodentlig vil overgå til boligbyggeri, eller det måske besluttes af fortsætte med lystbådehavn, hvor vi kan leje os ind.

6.4 BundSpuling

Der har været mulighed for at komme op til bundspuling (kulspul) ved KAS og Jacob Jensens Bådværft.

Det vil der være mulighed for igen, undtaget KAS, kort tid før optagning i 2026. Der har i år været flere der ønskede at komme op til bundspuling end der var afsat tid til. Derfor skal der til næste år sættes mere tid af til dette. Det er Havnekontoret, der organiserer venteliste, hold derfor øje med Havnens hjemmeside september-oktober 2026.

6.5 Systemstativer – erfaring.

Indførsel af systemstativer har medført en smidig optagning samt ryddelige og pænere landarealer.

Der har været en del administration i Pladsudvalget ved indførelsen. For at gøre administrationen lettere at håndtere er det vigtigt at bådejere overholder: GENTAGELSE: Ændringer til plads på land, f.eks. ny båd, op med eller uden mast eller afbestilling af Landplads, skal dette også sendes til Pladsudvalget ØSF pladsudvalget@eosf.dk , inden d. 1. august.

6.6 Søstætning 2026

Fra Gl. Plads vil søsætning i foråret ske ved Lautrupkaj. Både transporteres gennem Svanemølleværkets areal, hvor kun Havnepersonalet har adgang. Bådejere skal derfor gå rundt om Svanemølleværkets areal til Lautrupkaj.

6.7 Fremtid

GENTAGELSE: Landplads SMH-N har vi ind til Nordhavnstunnel er færdigbygget, måske 2028. Herefter kan vi forsøge at leje arealet, ind til arealet formodentlig vil overgå til boligbyggeri, eller det måske besluttes af fortsætte med lystbådehavn, hvor vi kan leje os ind.

Ved planlagt nyt Kajanlæg vil der være store muligheder for at komme op et par dage til klargøring, hele året rundt. Det vil være en fordel for dem som vælger at lade båden blive i vandet i vintermånederne. Jo flere der vælger at blive i vandet jo færre landpladser vil der være behov for.

Lige nu er det muligt at dele Landplads, ved f.eks. at skifte til at komme på land hvert andet år. Dette kræver at man selv finder en at skifte med og bådstørrelsen er sammenlignende. Denne ordningkan måske smidiggøres, hvis der er en frivillig som vil hjælpe med koordinering, så den enkelte bådejer ikke selv skal søge efter en at dele plads med.

  1. Pladsen
  • Skure – Kathrine Raunkjær Kathrine gennemgik problemstillingerne for skurleje. Skurnumrene 38, 94, 100,101, 208, 217 mangler navne. Skal meddeles pladsudvalget. Der er ledige små skure, ingen store
  • Plads til at vaske sejl – Christen Monberg Christen spurgte forsamlingen om der var behov for en særskilt plads til at vaske sejl. Det så ikke ud til at være noget stort behov.
  • Eventuele andre emner Støvsuger i Nord
  1. Medlemmer af Pladsudvalget. – Christen Monberg
    Hvem vil være med til at deltage? Der mangler hænder til bl.a.
    – Skurhåndtering
    – Op- og nedtag af både
  2. Valg af Bådejerrepræsentant til havnebestyrelsen
    – Kristian Møller Petersen er valgt for 2 år, og genopstiller. Derfor intet valg.
  3. Eventuelt

Ønske om økonomisk oversigt i forhold til Bedding.

Forslag om brug af pæle i stedet for y-bomme.

Godkendt d.  27/11-2025

Dirigent                                            Referent

Frederik Stensballe                           Lars Walter

Underskrevet                           Underskrevet

——————————-              ——————————-