Nyhed

Referat af bestyrelsesmøde 14/10-2025

Referat af bestyrelsesmøde – Tirsdag d. 14/10-2025 klokken 18:30 i sejlklubben Frem.

Til stede: Michael, Birgit, Niels-Jørgen, Joe, Christen, Frederik, Henrik, Søren og Lars

Afbud fra: Susanne og Tommi

Forslag til dagsorden for mødet:

1/   Valg af ordstyrer                           Birgit

2/   Valg af referent                             Lars

3/   Forslag til dagsorden: Punkterne Beddingsproblematik og Bådejermøde blev tilføjet punkterne 6 e og Pladsen/Pladsudvalget.

4/   Referat fra bestyrelsesmøde d. 9/9-2025 blev underskrevet af bestyrelsen.

5/   Siden sidst – Orientering fra Formanden. Status på stiftelsesfesten den 22/11. Fem ud af 15 mulige jubilarer har tilmeldt sig. Øvrige tilmeldinger til Michael inden d. 7/11-2025. Invitationsliste blev suppleret med lidt flere navne, der ikke blev inviteret i første runde. Der er lavet en aftale med Sundet om deres erfaringer med Onboard systemet forud for næste bestyrelsesmøde den 11/11-2025 i tidsrummet 16:30 – 17:30 med henblik på vores overvejelser om, det er noget vi skal bruge i Frem. De andre nyheder med videre tages under de respektive punkter på dagsordenen.

6/   a. Økonomi /Joe  

      Der har været afholdt kasserermøde klubberne imellem.

      Codan forsikring har haft rod i deres forsikringsopkrævninger. Det bliver nu rettet op og policerne gennemgås. Det blev diskuteret, om Frem stadig har en traktor og dermed forsikring. Christen har efterfølgende undersøgt dette og fået bekræftet af Simon, at traktoren befinder sig i Nord og stadig bruges. Budgettal skal indgives til kassereren så hurtigt som muligt. Der vil blive forsøgt at lave et budgetudkast til næste bestyrelsesmøde i november måned (11/11-2025). Der blev efterlyst en udgiftsoversigt for årerne 2023/2024. Det vil blive forsøgt.

b. Handleplan for udvikling af Frem /Michael

DGI har foreslået at afholde et arrangement 25. nov. 2025 17.00-20.00. “Den gode velkomst”. Frems bestyrelse og sejlerskole er indkaldt. Vi kan ikke umiddelbart se, hvor mange der er tilmeldt. Michael kontakter DGI. Hvis for få tilmeldinger, specielt fra sejlerskolen, skal vi overveje at aflyse arrangementet. Behandles på næste bestyrelsesmøde.
 

c. Kontortid Mødelisten gik rundt til påtegning. Der blev gjort opmærksom på, at kontoret overgår til månedsåbent i vintermånederne november, december, januar og februar.

d. Digitale værktøjer /Cloudfunktion– Microsoft / Christen/Frederik. Der var intet nyt. Der afventes et møde i gruppen.

e. Kajprojektet /Michael. Der har været afholdt møde i den nedsatte gruppe (Henrik T., Poul, Christen og Michael) og der er udsendt oplæg til bestyrelsen. Der er modtaget et tilbud på rådgivning af projektet, da en rådgivning er nødvendig. Tilbuddet er imidlertid for højt, så det skal forhandles. Der er kontakt til By & Havn. Gennemgang i havnen er ikke med i det nuværende projekt. Men det blev drøftet, hvordan projektet spiller sammen med visionsplanen, og det blev taget til efterretning, at en realisering af projektet ikke er til hinder for, at man kan gå videre med at realisere andre dele af visionsplanen, herunder en promenade, der binder havnen bedre sammen. Frederik henviser til Kerteminde kommune, som har en lignende ordning. Der udsendes eventuelt en video over anlægget.

   Bedding /Niels-Jørgen Der efterlyses en stillingtagen til, om beddingen skal repareres. Der forventes en afklaring på kajprojektet inden næste bestyrelsesmøde, hvor punktet tages op.

7/   Nyt fra udvalgene, opgaver og projekter:

Visionsgruppen Selve visionsprojektet har politisk bevågenhed her forud for kommunalvalget. Der er dog ikke det store kendskab til Svanemøllehavnen som rekreativt område i lighed med f.eks. Nordhavnen. Sejlklubben Sundet afholder møde med politikere d. 29/10.  

Svanemølleværket Intet

Festudvalget/aktivitetsudvalget Der afholdes kvartalsmøder fremover. Der blev orienteret om introduktion af ambassadørordning i klubben.

Der er nogle problemstillinger med KØS som skal afklares.

Klubhuset, herunder Svanemøllen nord Det blev oplyst, at klubhuset i Nord var lidt ”nusset”. Det kan hænge sammen med, at der lige har været afholdt et arrangement og at der ikke var gjort rent endnu. Majinda og Kim skulle være Frems repræsentanter på pladsen.

Under punktet blev det oplyst, at Københavns kommune har en speciel klubhuspulje, hvorfra der kan ansøges og tilskud til blandt andet forbedringer af klubhuse. Frem skal overveje at ansøge denne pulje til igangværende projekter. /Niels-Jørgen ansvarlig.

Brug af klubhuset til private arrangementer. Henrik orienterede.

Procedurer skal beskrives/overholdes. Der skal afholdes møde i Gruppen, Christen. Hjemmesiden skal opdateres. Der er ønske om, at datoer for ledige lokaler i Frem skal kunne ses på hjemmesiden. Brug af selve kalenderen tages op på næste WEB-møde.

Tages op på næste bestyrelsesmøde.

Sejlerskolen Birgit orienterede. 9 personer til prøve, alle 9 bestod til duelighedsprøven, de 6 af dem til Frems førerbevis der er dog 5 der mangler navigation inden de er færdige – stort tillykke til dem. Der afholdes splejsekursus i weekenden søndag d. 23/11, dette kursus er åbent for alle medlemmer.

Kapsejlads      Intet nyt. Martha ejes af Svanemøllebugtens Sejlsport og motoren er lige istandsat. Der skal eventuelt opkræves pladsleje. Tommi ansvarlig

Pladsen/Pladsudvalget /Christen

Der blev efterlyst policenumre fra Codan så en forsikringsgennemgang kan foretages. Joe. Der blev diskuteret forsikringsforhold omkring systemstativer. Det er bådejeren, der i sidste ende har ansvaret om båden passer til stativet.

Bådejermøde 20/11-2025. Der er Frems repræsentant i havnebestyrelsen, Kristian Møller Pedersen, der i sidste ende har ansvaret for bådejermødet. Christen og Kristian sætter sig sammen og planlægger mødet.

Priser for pladsen skal revideres og tages op af pladsudvalget på næste bestyrelsesmøde.

Joe henvender sig til Svanemøllehavnen omkring manglende regninger.

Der efterlyses en ”guide” til optagning/udsætning ad både, der beskriver alle forhold.

Et særskilt nyhedsbrev for pladsudvalget skal overvejes.

Der blev efterspurgt mulighed for spuling af sejl. Tages op på bådejermødet.

Nyhedsbrevet Nyhedsbrev for oktober på trapperne.

Mad & Foredrag Der er styr på arrangementerne. Næste, d. 30/11-2025, er Adam Voss.

WEB-gruppen Det næste møde afholdes d. 29/10-2025 klokken 10:00 i Frem.

Nyt fra havnen Henrik orienterede fra Havnen

Der forberedes generalforsamling og budgetlægning. Der er indtrådt nyt bestyrelsesmedlem. Der diskuteres nyt administrativt system. Blå kran påsejlet.
Der er indkommet forslag til Havnens GF fra KAS, om at havneanciennitet skal kunne medbringes/overføres ved klubskifte, som KAS igen ønsker at der bliver taget stilling til på havnens GF. Frem har altid stemt imod. Spørgsmålet blev diskuteret. 

Havnens generalforsamling, herunder dagsorden og forslag, skal diskuteres på næste bestyrelsesmøde.

8/   Evt. Værdsættelse af frivillighedsarbejdet. På næste bestyrelsesmøde skal der diskuteres værdsættelse af frivilligt arbejde, herunder definition af frivillighedsbegrebet.

Planlagte Bestyrelsesmøder m.v. 2025:

Bestyrelsesmøder:

Bestyrelsesmøder 2025:

Bestyrelsesmøde                                                        tirsdag d. 11/11-2025

Bestyrelsesmøde                                                        tirsdag d. 9/12-2025

Bestyrelsesmøder 2026:

Bestyrelsesmøde                                                       tirsdag d. 13/1-2026

Bestyrelsesmøde                                                       tirsdag d. 10/2-2026

Bestyrelsesmøde                                                       tirsdag d. 10/3-2026

Der forsøges arrangeret fællesspisning for møderne klokken 17:30/18:00. Møderne skal være afsluttet senest klokken 22:00.

Medlemsmøde 2026:                            Torsdag d. 22/1-2026 klokken 19:00  

Generalforsamling 2026:       Tirsdag d. 24/3-2026 klokken 19:00

Bådejermøde 2025:                             Torsdag d. 20/11 2025 klokken 19:00