Referat af bestyrelsesmøde 8/10-2024
Referat fra bestyrelsesmøde – Tirsdag d. 8/10-2024 klokken 18:30 i sejlklubben.
Til stede: Michael, Joe, Merete, Kathrine, Birgit, Morten, Henrik og Niels-Jørgen
Afbud fra:
Susanne, Stig og Lars
Forslag til dagsorden for mødet:
1/ Valg af ordstyrer
Birgit
2/ Valg af referent
Morten
3/ Forslag til Dagsorden.
Stiftelsesfest ->6i
4/ Godkendelse/underskrift af referat fra sidste møde
Gjort
5/ Siden sidst – orientering fra Formanden.
- Vi fortsætter med regelmæssigt at afholde møder mellem de fire formænd for KAS, Sundet, KØS og Frem. Der er en god dialog på møderne og det er vigtigt at sikre, at vi løbende er velorienterede om, hvad der rører sig i klubberne. Der er enighed om, at der er tale om uformelle møder, hvor vi fokuserer på at dele informationer og drøfte fælles udfordringer. Vi skal derimod ikke lave sagsbehandling på møderne. Sagsbehandling hører hjemme i havnebestyrelsen.
- Status på kajprojektet er, at arbejdet i den fælles arbejdsgruppe mellem KAS, Sundet og Frem er indstillet efter et møde, hvor der ikke kunne opnås en grundlæggende enighed om projektet. Vi oplever en manglende samarbejdsvilje fra KASs side og vil derfor nu afsøge muligheder for at realisere kajprojektet på Frems areal og i samarbejde med havnen.
- Vi har fået en tilkendegivelse fra By & Havn om, at vi kan regne med en 20 års uopsigelighed ift det areal vi lejer af dem. Det er godt nyt for kajprojektet.
- Vi arbejder videre med at få skabt mulighed for, at Havnen A/S kan overtage administration af optage- og søsætningelister fra og med optagningen i 2025. Det vil kræve, at Havnen får tilført ressourcer, som må dækkes af de klubber, der ønsker at benytte sig af denne service.
- Vi har en hasteopgave med at få etableret affaldssortering i havnen, der lever op til myndighedernes krav. I Frem er vi godt med, ikke mindst takket være Lars Blom og Wills arbejde med at etablere en affaldsstation på Frems grund.
- Mht visionsplanen ligger dette arbejde nu stille. Vi fortsætter dog med delprojekter som fx kajprojektet og fortsætter med klubsamarbejde, jævnfør at vi har inviteret repræsentanter fra klubberne til møde den 7/11 om planerne vedrørende teknisk museum med Ulrik Winge.
6/ a. Indsættelse af suppleanter blev diskuteret.
Der var stemning for, at det skrives ind i vedtægterne, hvad vi skal gøre, når bestyrelsesmedlemmer trækker sig i utide og suppleanter indtræder i deres sted. Der var stemning for, at proceduren bør være, at den, der er valgt som suppleant og er indtrådt i bestyrelsen, skal på valg ved førstkommende generalforsamling, uanset for hvilken periode det udgåede bestyrelsesmedlem er valgt for. Det betyder, at Kathrine skal på valg til forårets generalforsamling sammen med dem, der i øvrigt i henhold til vedtægterne er på valg.
b. Økonomi /Joe.
Økonomien er OK.
Der er overskud fra sommerens stævner.
Det er undersøgt hvordan vi kan få en bedre forrentning af vores indestående. For at opnå en fast forrentning skal vores indestående være låst i f.eks 3mdr.
c. Visionsplan. Status/Orientering
Sat på pause
d. El-installationer i klubhus.
Gamle installationer fjernes.
Varmeinstallation og justering af denne
Gjort
Brandforhold i lokaler herunder skiltning
Lyset i flugtvejsskilte fungerer ikke. Repareres!
e. Svanemøllehavnen – Affaldssortering /
Affaldssystemet er godt i gang. Der skiftes til ny type containere.
f. Elektronisk kalender /
Status ukendt
g. Billardbord til Frem. Billardbordet er sat op og Lars Blom har tilskåret plader til bordet og indkøbt køholder. Der skal udarbejdes retningslinjer for brug af billardet, herunder oprydning. Køer og billardtilbehør skal kunne låses inde.
Dørene til klublokalet skal låses når lokalet forlades. Vejledning i låsning af svingdøren laves og hænges op.
h. Kontortid.
Meld ud hvis/når forbrugsvarer løber ud.
Joe ser på P-ordningen.
i. Stiftelsesfest
Der afholdes stiftelsesfest lørdag den 23. november. Formanden inviterer de 16 jubilarer, æresmedlemmer, bestyrelsen plus en række medlemmer, som bestyrelsen ønsker inviteret. Alle inviteres med ledsager. Der er tilmeldingsfrist den 9/11 for de særligt inviterede. Der er bestilt nye emblemer til 25 årsjubilarer og vi er blevet stillet i udsigt, at de når frem inden festen!. Vi gennemgik programmet, der starter kl. 18 med velkomst og drinks. Aktivitetsudvalget står som sædvanligt for middag mm.
7/ Nyt fra udvalgene, opgaver og projekter:
Svanemølleværket Intet
Nordhavnstunnelen
Intet nyt – Kalkbrænderi løbet er lukket 1/11 24 – 30/3 25
Helhedsplanen, bl.a. beddingsprojekt
Der arbejdes på en komplet løsning for Frem i samarbejde med Sundet og Havnen.
Festudvalget/aktivitetsudvalget.
Merete har lavet en oversigt over aktiviteter i 2025. Udkommer snart.
Merete ønsker ikke at møde op til bestyrelsesmøderne fremover, men laver i stedet en skriftlig redegørelse til hvert møde fra aktivitetsudvalget og fra elektrikeren, som Merete har aftalt at tage sig af.
Samtidig er bestyrelsen velkommen til at kontakte hende, hvis der skulle være spørgsmål eller ønsker til aktivitetsudvalget.
Klubhuset, herunder Svanemøllen nord.
Køkkenet er snart færdigt. Der udestår nogle småting før der kan laves aftale om planlagt rengøring.
Nyt fra arbejdsgruppe til at udarbejde retningslinier for brug af Frems klublokaler. Udvalget består af Niels-Jørgen, Michael, Henrik og Merete. Merete orienterede. Der er en stor arbejdsopgave at udarbejde vejledninger til alle forholdt ved udlån/brug af klublokalerne. Disse er ikke færdige endnu. Vi mangler endvidere en diskussion om praktiske forhold omkring udlån/brug. Hvem forestår? Hvem kontrollerer? o.s.v.?
Punktet tages løbende op i bestyrelsen.
Sejlerskolen Birgit orienterede.
Prøver afholdt.
Gaffelriggerne bør have lov til at sejle i skærgården med følgebåd.
Der mangler bådsmænd!
Kapsejlads.
Onsdagssejladserne afsluttet for sæsonen med ca. 70 deltagere.
H-båds stævnet i forsommeren får karakteren OK++.
DH/DM siges at have været en succes. Skal muligvis have en tredje runde.
Pladsen. /Status fra Pladsudvalget.
Havnefogeden inviteres til bådejermødet.
Systemstativer bør indføres snarest. Helst ved bådopteringen 2025.
Diskussion ang. vrag på pladsen. Hvad gør vi?
Arbejdet i pladsudvalget tages op på næste bestyrelsesmøde.
Nyhedsbrevet
Intet nyt
Mad & Foredrag
Intet nyt
WEB-gruppen
Intet nyt
Visionsgruppen
Intet nyt
Nyt fra havnen
Budget 2025 under udarbejdelse.
Bro ved KAS’s plads skal været handicapvenlig.
Ændringer til havnereglement.
Stor udskiftning i havnebestyrelsen.
8/ Igangværende sager.
9/ Evt.
Klubkonference I Vingsted centret i Vejle d. 15 – 16 November
Input til budget 2025!
Planlagte Bestyrelsesmøder m.v. 2024:
Bestyrelsesmøder:
Bestyrelsesmøder 2024:
Bestyrelsesmøde Tirsdag d. 19/11-2024
Bestyrelsesmøde Tirsdag d. 10/12-2024
Bestyrelsesmøder 2025:
Bestyrelsesmøde Tirsdag d. 14/1-2025
Bestyrelsesmøde Tirsdag d. 11/2-2025
Bestyrelsesmøde Tirsdag d. 11/3-2025
Der forsøges arrangeret fællesspisning for møderne klokken 17:30/18:00. Møderne skal være afsluttet senest klokken 22:00.
Medlemsmøde:
Tirsdag d. 21/1 2025
Generalforsamling 2025:
Generalforsamling Tirsdag d. 25/3-2025
Bådejermøde:
Tirsdag d. 12/11-2024 klokken 19:00
Torsdag d. 20/11 2025