Nyhed

Fredagsbar og ”torskegilde” i FREM fredag 12. April 2024

Torskegildet er ikke mere en død sild, men en middag med skipperlabskovs.

Der har været stille om en urgammel tradition, som efter en længere årrække har ligget og gispet efter ilt på bunden af Øresund. 

Nu skal Fremmerne af alle køn kunne tåle at høre sandheden.

Omgangstonen efter spisningen er ikke for sarte øren og slet ikke for mindreårige. Men der er ikke nogen kønsdiskrimination, fordi samtalen og de fuldbefarne vittigheder i en begrænset udstrækning handler om kvinder og mænd og deres kombinationer. Men det er nu et af de mest interessante emner, skipperen kan tale om, når pralerierne om sejlads er uddebatteret. Det er et absolut krav til deltagerne, at de er krænkelsesparate, og at der er plads i skoene til at krumme tæer. 

»Torskegildet« i 2024 finder sted fredag den 12. april kl. 18 ude på verandaen.

Til dette arrangement skal du tilmelde dig på listen i Skipperstuen senest d. 2. april.

På torskekvotens vegne 

Gorm Boa

Fredagsbaren

Hvis du / I bare ønsker at komme til den sædvanlige hyggelige fredagsbar, som foregår i klubhuset, åbner baren kl. 16, hvor der kan købes drikkevarer til gode klubpriser.

Omkring kl. 18 vil der for alle deltagere kunne købes 1 portion skipperlabskovs med tilbehør for 75 kr. inkl. kaffe og kage.

Hilsen fra aktivitetsudvalget i FREM.