Nyhed

Sommertur for private og skolebåde

Sejlklubberne i Svanemøllehavnen har haft tradition for at sejle på et fire ugers sommertogt i gaffelriggerne. Det er flere år siden, FREM har deltaget, men i år har vi fået mulighed for at sætte besætning på en af Sundets gaffelriggere (Nordvest – NV) sammen med førere og elever fra Sundet.  På togtet deltager også førere fra FREM, og båden bliver bemandet, så der i alle uger vil være mindst to uddannede og erfarne førere  på båden.

Har man sin egen båd og ønsker at sejle med på togtet, er man også yderst velkommen!

I 2023 går turen til den vestsvenske skærgård nord for Gøteborg, hvor små hyggelige klippeøer, charmerende havne og sejlads i smukke og krævende farvande venter os. Det giver en unik mulighed for at træne sejladsplanlægning, navigation i ukendt farvand og indsejling/udsejling i fremmed havn. Se sidste billede.

Flåden afgår fra Svanemøllehavnen lørdag d. 1. juli kl. 12:00 med hjemkomst lørdag d. 29. juli.

Besætningen skiftes om lørdagen, men hvis man har lyst, er det muligt at sejle med i mere end én uge.

Prisen pr. uge er 1000 kr. 350kr til båden – søkort,  havnelods og lignende. Resten bruges til mad og havnepenge. Forplejning er cirka 1000kr, som er til yderligere mad og drikkelse. Derudover kan der forekomme restaurent-besøg. Man kan sove i båden og de fleste steder er der også mulighed for at opsætte sit eget telt.

Ud- og hjemtransport er for egen regning, men der bliver typisk arrangeret fælleskørsel.Læs mere om sommertogtet 2023 på Sundets hjemmeside: https://www.sundet.dk/sommertogt-2023/


Illustration 1:Sommertogt 2021 ved Gottskär – NV ligger bagerst