Alle lærere i sejlerskolen er frivillige. Siden 2003 har det været et krav, at alle lærere på sommerskolen der underviser
1. og 2. års elever, skal have gennemgået Dansk Sejlunions kursus for sejlerskole instruktører. Der kan dog dispenseres fra
dette for undervisere kapsejladskurserne Kap 1 og Kap 2, hvis det er nødvendigt for at få kvalificerede undervisere. Derudover
er det et krav, at man har gennemført sejlerskolen, samt har bestået Frem’s førerprøve. Da alle lærere på skolen dermed har
samme fundament, tilstræbes det på denne måde, at undervisningen er så homogen som muligt.
Læreraspiranter findes blandt 2. års elever eller fortsætterelever, der viser talent og interesse for at påtage sig lærergerningen.
En aspirant sejler minimum 1 år som føl sammen med en erfaren lærer, og helst indenfor det første år skal man deltage i Dansk
Sejlunions kursus. Herefter kan man sejle som vikar eller få sit eget hold.
Vedligeholdelse af læreruddannelse
Der afholdes hvert år lærermøde inden sæsonstart for alle, både sommer- og vinterlærere samt vikarer. På dette møde evalueres
foregående sæson, der lægges plan for den kommende sæson. Lærermødet muliggør, at alle lærere på tværs af dage og både kan
diskutere emner i undervisningen, og sammen finde et fælles grundlag for den kommende sæson.
Der afholdes desuden lærermøde for sommerlærere umiddelbart inden sæsonstart, samt lærermøde for vinterlærere umiddelbart
inden vinterens sæsonstart. På disse møder tages specifikke emner op efter ønske fra lærerne.
Forventninger til lærerne
Der undervises efter Dansk Sejlunions undervisningsmateriale, suppleret med vores eget materiale da vi underviser i Gaffelriggere. Der undervises minimum til Søfartsstyrelsens krav til duelighedsprøven.
Ønsker du at blive lærer i Frem, så kontakt skoleudvalget på mail: skoleudvalg@oesf.dk