Nyhed

Referat af Bestyrelsesmøde d. 22/2-2024

Referat af bestyrelsesmøde – Torsdag d. 22/2-2024 klokken 18:30 i sejlklubben/verandastuen med fællesspisning klokken 17:30.

Til stede: Michael, Joe, Stig, Niels-Jørgen, Henrik, Merete, Morten, Susanne, Carsten og Lars

Afbud fra: Birgit, Pernille, Alban og Majlinda

Forslag til dagsorden for mødet:

1/   Valg af ordstyrer Michael

2/   Valg af referent         Lars

3/   Forslag til Dagsorden Punkt 6e & 6g lægges sammen.

4/   Godkendelse/underskrift af referat fra sidste møde Referatet af bestyrelsesmøde d. 16/1-2024 godkendt og underskrevet.

5/   Siden sidst – orientering fra Formanden. Der har været afholdt nogle vellykkede medlemsmøder siden sidste bestyrelsesmøde. Disse refereres senere på dagsordenen.

       Orientering fra KØS. Økonomi. Frem støtter KØS med 90.000.- i 2024, ligesom i 2023.

       Der har været afholdt et positivt møde med forvaltningsfolk fra Københavns kommune. De opfordrer til at Frem åbner bredt op overfor lokalbefolkningen for at få gehør hos de politisk valgte i kommunen.

       Der har været afholdt Formandsmøde, hvor man er blevet enige om at projektet Visionsplan skal professionaliseres i form at en fælles ansættelse, eventuelt halv tid, til at varetage projektet.

       Fjernvarmeanlæg. Vi har modtaget en skrivelse fra kommunen vedrørende vores fjernvarmeanlæg. Behandles under punkt 6 d.

6/   a. Økonomi. Joe gennemgik regnskabet, der forelægges Generalforsamling 2024. Der har været en stigning af udgifterne, delvist betinget af udgifterne til indførsel af nøglebrikker blev konteret i 2023, i stedet for 2022. Ekstraudgifter til KØS.

Regnskabet blev diskuteret i bestyrelsen. Udgifter til Symaskinekursus skal ikke være under aktivitetsudvalget. Fremover skal vi nok overveje et nyt hovedpunkt, Kursusvirksomhed.

Der er aktiviteter på 6.2 mio, der umiddelbart kan omsættes.

Reservefonden på 600.000.- skal eventuelt frigøres til aktiviteter. Undersøges.

Overskuddet på 329.000.- i regnskabet skal tydeliggøres.

b. Kajprojektet og problemstillinger i forhold til KAS /Michael Der henvises til det udsendte notat fra Michael d. 9/2-2024

Der er overordnet 3 valg vi som bestyrelse kan træffe.

  1. Frem går selv videre med projektet.
  2. Frem afventer KAS´s stillingtagen.
  3. Frem satser på samarbejde med KAS og eventuel ekstraordinær Generalforsamling i KAS om projektet.

Punktet gav anledning til stor diskussion i bestyrelsen, der mundede ud i følgende enighed:

Frem ønsker, at kajprojektet bliver realiseret snarest muligt og vil gå videre ad den vej. Det er samtidigt et stærkt ønske i Frem at se KAS som en del af den fælles løsning på de akutte problemer vi står overfor. I Frem tager vi til efterretning, at KAS står overfor organisatoriske ændringer i forbindelse med forårets generalforsamlinger, som skal afklares, før vi realiserer projektet.

 Michael og Henrik arbejder videre med sagen.

c. Kontorpasning. Listen gik rundt til påtegning.

d. El-installationer i klubhus. Status / Niels-Jørgen. Det blev besluttet af EL-installationerne skal være tjekket af en installatør senest d. 1. maj 2024.

           Varmeinstallation og justering af denne Status /Niels-Jørgen

Vi har modtaget en skrivelse fra kommunen vedrørende vores

fjernvarmeanlæg. Kommunen påpeger en række mangler på vores nuværende installation og opfordrer os til at udskifte vores unit til noget, der er tidssvarende.

Bestyrelsen besluttede, at der skal indhentes mindst 2 tilbud om udskiftning af vores installation. Tilbuddene skal indhentes snarest så bestyrelsen kan træffe de nødvendige beslutninger. Niels-Jørgen er ansvarlig.

e. Beskrivelse af udvalg. /Michael, Status i forhold til medlemsmødet d. 18. / Opfølgende medlemsmøde d. 20/2-2024, orientering.

Michael slog fast, at begge medlemsmøder havde været en stor succes, der viste, at der er et ønske blandt mange medlemmer om at bidrage til en større aktivitet i klubben. Herefter blev de enkelte gruppes forslag gennemgået med henblik på udvalg, arbejdsgrupper og bestyrelsesbeslutninger. Se også opsummering af ideer fra medlemsmødet i januar.

Gruppe 1. Tursejlads. Forslag til bestyrelsen om nedsættelse af udvalg for Tursejlads. Bestyrelsen er positiv overfor at nedsætte et sådant udvalg og afventer nyt fra gruppen, hvor Alban var med.

Gruppe 2. Kapsejlads. Gruppen er blevet udvidet med Tommi Madsen og Kathrine Raunkjær. Morten kontakter dem og indkalder udvalget.

Gruppe 3. Pladserne.

Poul Koldsø ønskede at være med i udvalget, der pt. desuden tæller Stig, Pernille, Alban og Wills. Stig skal indkalde udvalget snarest. Udvalget skal drøfte Renovering/oprydning på gammel plads Der skal meldes en dato ud snarest!  Der skal desuden ryddes op på Kulpladsen. Gruppen har forslået at tage kontakt til arkitektstuderende om bistand til udvikling af pladsen og peget på, at der kunne etableres en legeplads til børn.

Der er nedsat en gruppe til udvikling af værkstedsfaciliteter, der består af Per, Steve og Martin. De skal lave et forslag til bestyrelsen.

Gruppe 6 om grøn omstilling blev slået sammen med pladsgruppen og havde især fokus på affaldssortering på den gamle plads. Det går Henrik videre med i havnebestyrelsen.

Gruppe 4. Sejlerskolen.

Birgit var ikke med til det opfølgende møde, men er fortsat tovholder på arbejdet. Gorm var med i gruppen og kan formidle drøftelsen.

Gruppe 5. Aktiviteter.

Gitte og Minna er tovholdere for symaskineværksted og -kursus, herunder varetager kontakt til Karen Boa. Der blev uddelt et bilag om, hvad opgaven omfatter.

Gorm og Merete har talt sammen om genindførsel af torskegilde i nyt format i forbindelse med fredagsbar med skipperhistorier og skipperlabskovs.

Det er blevet foreslået, at afholde loppemarked d. 6. april 2024. Der arbejdes videre med ideen

Gruppe 7. Klubhus. Klubhuset skal bruges mere af sejlerskolen. Lokalerne skal promoveres ved sejlerskolens start. Udlån af klubhuset til beslutning i bestyrelsen. Møderne gav ikke nye medlemmer eller inputs til klubhusudvalget udover et forslag om anskaffelse af billardbord. Det blev dog besluttet, at vi ikke for nuværende vil anskaffe os et billardbord, da vi ikke har den nødvendige plads i klubhuset, som vi gerne vil kunne bruge til andre aktiviteter.    

f. Elektronisk kalender. Der skal laves en vejledning i brugen

h. Generalforsamling.

Praktiske forhold: Gorm er foreslået som dirigent. Det praktiske i forbindelse med Generalforsamlingen ser ud til at være i orden.

Susanne opfordrede til, at de der skal bidrage til beretningen, skriver det ned, de vil sige, herunder af hensyn til referatet.

Alle, som er på valg, skal holde en lille ”opstillingstale”.

Det skal understreges, at alle er velkomne til at stille op til bestyrelsen – også selvom der er bestyrelsesmedlemmer, der genopstiller.

Lars sørger for endelig Dagsorden, der hænges op i Skipperstuen.

7/   Nyt fra udvalgene, opgaver og projekter:

Svanemølleværket Intet

Nordhavnstunnelen Intet

Helhedsplanen, bl.a. kajprojektet. Intet

Festudvalget/aktivitetsudvalget. Opfordring til deltagelse i aktiviteter sendes til Susanne.

Klubhuset, herunder Svanemøllen nord.

Niels-Jørgen har endnu ikke fået lavet en aftale om at få klubhuset undersøgt i forhold til myndighedskrav om brandinstallationer. Niels-Jørgen  kommer med en tilbagemelding på næste bestyrelsesmøde.

Der er et oprydningsarbejde i gang i forhold til gamle el-installationer. Når det er gennemført, skal det tjekkes af en aut. Elektikker. NielsJørgen vender snarest tilbage.

Sejlerskolen Birgit orienter. Intet

Kapsejlads. Der er indkaldt til GF i Svanemøllekredsen i marts 2024. Frem har 3 pladser/repræsentanter. De to nye medlemmer af udvalget, Katrine og

Tommi, deltager og repræsenterer Frem. Morten orienterer dem og indkalder udvalget.

H-bådsstævne d. 11/12. maj 2024 er på skinner. Der mangler dog aktivister til forskellige praktiske gøremål. Henvendelse til Henrik.

Pladsen. Der mangler oprydning på pladsen, blandt andet fjernelse af ukrudt. Det blev besluttet at afholde en fælles arbejdsdag for klubbens medlemmer til foråret. Pladsudvalget skal udarbejde en liste over gøremål.

Det skal undersøges, om vi kan etablere en brandvej på pladsen fra porten og ind til klubhuset og om der må stå en container på denne, nu da vi ikke mere har adgang til den gamle brandvej ved Svanemølleværket. Niels-Jørgen ansvarlig for kontakt til relevante/ansvarlige myndigheder.

Porten er blevet repareret.

Spillet til beddingsvognen er gået i stykker. Skal repareres.

Nyhedsbrevet Intet

Mad & Foredrag Georg Stage fonden tildeles 4000.- d. 29/2-2024 til arrangementet.

WEB-gruppen Der er indkaldt til nyt møde d. 19. marts 2024.

Visionsgruppen Hvis der opslås en stilling til projektet, skal gængse regler om ansættelse følges. Offentligt opslag m.v.

Nyt fra havnen Henrik orienterer. Havnen arbejder med at tiltrække flere gæstesejlere i samarbejde med Flid (Foreningen af lystbåde i Danmark). Der er stress på havnekontoret på grund af byggestøj. Der er råd i y-bomme. Der er problemer med y-bomme i nord. Der har været nedbrud på blå kran. Pladslejen stiger kun 4% på grund af en fejl (skulle stige 6%).

8/   Igangværende sager. Intet

9/   Evt.

Planlagte Bestyrelsesmøder m.v. 2024:

Bestyrelsesmøder:

Bestyrelsesmøder 2024:

Torsdag d. 22/2-2024 klokken 18:30/17:30

Tirsdag d. 5/3-2024 klokken 18:30/17:30

Der forsøges arrangeret fællesspisning for møderne klokken 17:30/18:00. Møderne skal være afsluttet senest klokken 22:00.

Medlemsmøde:                      

Tirsdag d. 20/2-2024 klokken 19:00 – 21.00, opfølgningsmøde.

Generalforsamling:

Tirsdag d. 12/3-2024 klokken 19:00

Bådejermøde:

 Tirsdag d. 12/11-2024 klokken 19:00