Brikker til klubhus og klubhus Nord
Siden november har vi modtaget bestilling på brik til klubhuset. Desværre er der rigtigt mange der har bestilt brik, men endnu ikke afhentet den. Vi vil derfor gerne opfordre til at bestilte brikker afhentes om torsdagen i kontortiden kl 17:30-19:00.
Har du endnu ikke bestilt en brik, men ønsker at have en brik, kan den bestilles ved at udfylde denne formular http://forms.oesf.dk/admin/brik.html , der automatisk sendes til klubben, du får en kvittering for at den er bestilt.
Derefter gøres en personlig brik klar og kan afhentes på kontoret om torsdagen i åbningstiden kl 17:30-19:00 – du får en mail når den er klar til afhentning, regn med ca 1 uges ekspeditionstid.(Du kan få hjælp til udfyldning af formular på kontoret )
En brik koster 250 kr som betales kontant eller via MobilePay ved afhentning, hvis du har en gammel medlemsnøgle ombyttes denne til en brik uden yderligere omkostning.
Med brikken har du adgang til klubhuset via skipperstuen (som er den primære adgang) ved brug af den lille boks på væggen afvent at den lyser grønt, indgang i vindfanget, indgang via verandaen begge steder ved at holde brikken på låsen afvent den lyser grønt og adgang til salen via svingdøren.
Svingdøren åbnes ved at sætte brikken på låsen, afvente den lyser grønt og derefter vride på låsen så døren åbnes. Når den skal lukkes sættes brikken på låsen, hvorefter den lyser grønt og vrideren drejes så palen lukker i døren – afvent og tjek om døren er låst.
Brikken virker også til den nye hængelås på opti-skuret.
Brikken virker også til det fælles klubhus i Svanemøllehavn Nord hvor det er den sorte boks der er til Frem brikker.