24 timers sejlads i 2016
24-timers sejlads er en tidsbegrænset distancesejlads som går ud på at sejle så langt som muligt og samtidig være tilbage til startpunktet indenfor 24 timer (minimum 18 timer). Her får du trænet praktisk navigation, vejrbedømmelse og natsejlads. Du kan vælge at starte fra Svanemøllen, Rungsted eller Vallensbæk.
Den første sejlads finder sted i weekenden den 4.-5. juni 2016, og efterårssejladsen er den 3.-4. september 2016. Der kan tilmeldes fra hjemmesiden 24-timerssejlads.dk, og betalingen på kr. 100,- skal foretages til konto i Danske Bank, Reg. Nr. 1551 konto nr. 2740434201 med ”Bådens Navn” anført i feltet til modtager.
Tilmelding og betaling kan også ske ved fremmøde i Sejlklubben Sundet mandag den 30. maj 2016 mellem kl. 19:00 og kl. 20:00, hvor 24-Timers udvalget vil være til stede.