Ombord på Nirvana: Et knæk lyder, vandet pibler ind, og en delfin følger os

Gorm Boa på Nirvana. Foto: Morten Terf Andersen

Portræt skrevet af Morten Terf Andersen.

Gorm Boa fortæller om sin båd og sit liv i Frem.

Mine forældre var medlem af Frem, da jeg blev født. Og der var jeg så med, når båden skulle gøres i stand på Frems bådplads. Jeg kan huske, da Svanemølleværket blev bygget i 1949-51. Jeg blev meldt ind som junior i 1959. Det var i de store år, hvor der var 132 juniorer. Frem havde otte juniorbåde og der var rift om at komme ud at sejle med dem. Og så havde vi de to gaffelriggere til seniorskolen.

Da jeg var færdig som junior, sejlede jeg og Iris i private både. På det tidspunkt havde jeg ikke båd selv, men sejlede med nogle kammerater. Én af mine brødre havde en juniorbåd, som jeg lånte meget. Og min ældste bror havde en piratjolle, som lå i Skovshoved havn, så den brugte jeg ikke så meget. Men jeg købte den af ham i 1962, da han havde fået fire børn og den ikke var stor nok til dem. Den piratjolle var i øvrigt med i åbningsscenen i folkekomedien Martha fra 1967. Du véd, dér hvor skibsrederen kører forbi to piratjoller med bunden i vejret i Skovshoved Havn. Den er rød i bunden og dueblå på fribordet.

Piratjollen sejlede jeg til Svanemøllehavnen og havde den på Frems plads. Den havde jeg meget fornøjelse af til badeture. Jeg sejlede også meget sammen med andre fra KAS og Sundet. Der var overhovedet ingen skel mellem klubberne og slet ikke hos os unge.

Mange jollesejlere
Der var mange jollesejlere dengang, og Frem var meget førende blandt jollesejlere med både Danmarksmestre – Willy og Georg Lok var DM-mestre i piratjolle – og en OL-deltager. Det var Gunnar Dahlgaard, der var til OL i Flying Dutchman i 1972.

Jeg har også haft en kragejolle. Den købte jeg fordi jeg synes den var så køn, og det er det værste du kan gøre. Man skal aldrig forelske sig i sådan én, og det har jeg sagt til alle mine elever på tovværks-kurserne. Jeg kunne ikke holde den flydende, og måtte efter to år lægge glasfiber på, og så kunne den flyde. Så solgte jeg kragejollen, mens jeg boede i Nivå. Den eksisterer endnu og ligger i Holbæk, hvor ejeren bor i den.

Så havde vi nogle år, hvor vi sejlede sammen med min bror Asger i familiens båd, Cutty Sark, som vores forældre havde bygget. En mahognibåd. Lidt ligesom Nirvana, bare kortere og smallere og lavere. Nirvana blev i øvrigt bygget med inspiration i Cutty Sark.

Køber Nirvana
Nirvana lå i Skovshoved Havn. Det var to meter høje Kurt Thomsen, der havde bestilt den, så han kunne få ståhøjde. Thomsen var nabo til mine forældre i Skovshoved Havn. Rollo-Tom blev han kaldt – den Rollo, som Niels-Jørgen har, havde Thomsen, før Niels-Jørgens far købte den. En spidsgatter.

Nirvana blev vores under mærkelige forhold. En dag i 1967 kom vi ind i Cutty Sark i frisk blæst og god fart for sejl, for motoren gik i stå under havnemanøvrer. Det var meget snævert i Skovshoved Havn dengang. Vi snurrede rundt for at tage fart af. Snurrede rundt en gang til, og lå så ved pælen stille og fredeligt, som man skal, og så kunne vi hale ind til kajen. Så sad Thomsen deroppe på bænken og sagde: “Det var flot. Vil du ikke købe min båd?”. Jeg svarede: “Jeg kan købe den, når du bliver gammel”. Og han svarede, at det var en aftale.

Siden købte vi en spidsgatter, som vi havde i 18 år. Men i 1994 var Thomsen 89 år og ringede til mig og spurgte, om jeg stadig var interesseret. Så blev han desværre syg og døde, og Nirvana blev solgt til William Jensen, bådebyggeren, som jeg så købte Nirvana af i en handel, hvor William også overtog min spidsgatter.

Fører tilsynsbog
I Nirvana fører jeg omhyggeligt tilsynsbog og skriver hvert år, hvad vi laver ved den, til gavn for senere ejere. Det er også til gavn, når Iris og jeg diskuterer, hvornår køleskabet eller motoren blev sat i.

Min far var snedker og hjemme var vi med til at lave alting selv. Min afdøde bror Asger var også snedker og snedkermester. Asger har fineret det træ, der skulle bruges, da vi lavede ny aptering, og det er samme træsort, som Nirvana er bygget af. Araputanga-mahogni. Dæk og lønning og ruf er teak. Der var en del at lave på båden, da jeg overtog den. Cockpit-bunden var lukket af. Den har jeg lavet, så der nu er to lemme i, så jeg kan gøre rent nedenunder. Jeg har skiftet spanter og svøb og monteret en bundstok mere, fordi der var for langt mellem kølboltene, og det har tætnet båden.

På den første tur i Nirvana lød der et “knæk” fremme ved masten

Der lød et knæk
På den første tur i Nirvana lød der et “knæk” fremme ved masten på et kryds mellem Anholt og Læsø langs Jylland. Så var det et svøb, der var knækket og der kom ret meget vand ind. Jeg startede den gamle to-cylindrede motor på 23 heste, men den stoppede hurtigt grundet skidt i systemet. Så rebede vi ned. Så kom der et marsvin, troede jeg dengang, der lagde sig lige foran båden. Og hele tiden på krydset – det gør marsvin altså ikke. Det har været en delfin, men det vidste jeg ikke dengang. Den fulgte båden helt ind i Vesterø Havn. Da vi lavede havnemanøvre og lagde anker, og da båden var fortøjet, svømmede den ud af havnen igen.

Vi har også skiftet motor i 2005 til tre-cylindret Volvo Penta på 28 heste, og den går som en drøm.

Bedre end nogensinde
I 2010 var Nirvana en tur over Østersøen i ret gode bølger, men ikke i voldsom megen vind, kun 12-13 sekundmeter på en foran for tværs. Båden gik så dejligt. Så kom Iris op fra kahytten og sagde: Den automatiske pumpe kører hele tiden. Den kunne lænse 50 liter i minuttet og kunne ikke følge med. Så rebede jeg ned, og gik ned og kiggede med lygten.Vandet piblede ind fra kølen, især foran ude ved masten. Det viste sig, at skruerne ikke spændte tæt i spundingen. I løbet af vinteren satte jeg 300 rustfri skruer og ekstra svøb i, hvor den var svag. Nu er den mere tør og bedre end nogensinde.

Båden skal helst være bedre, når den går i vandet hvert år end da vi tog den op. Hvis der er et eller andet galt, så skal det repareres. Det kan vi gøre selv, fordi det er en træbåd.

Nirvana har 40 kvadratmeter i krydsstel – derfor navnet Bandholm 40 – og er 10 meter og 20 cm lang, og har sejlet 16 knob i snit fra nordvest-revet fra Hven til Svanemøllen, da det blæste 23 meter i sekundet fra vest-sydvest. Den sejler hurtigst på en foran for tværs. Det tog tre kvarter for de tolv sømil.

Nirvana har rulle-genua og ingen spiler. Vores næste sejl skal være en rulle-fok, fordi vejret er blevet mere blæsende de senere år.

Vi har altid sejlet langt, og har været meget i skærgårdene, i starten mest Bohuslän, men har også sejlet til Stockholm, Norge og Gotland.

OM GORM BOA

• Tovværkskursus-lærer i over 20 år frem til 2012. Er vikar ved forfald, og har fortsat et par aftener med special-splejsninger
• Pensioneret grafiker og layouter. Arbejdede 38 år i Boligselskabernes Landsforening
• Bor i Gentofte
• Medlem af Frem siden 1959 (med pause 1975-1977, hvor han boede i Nivå)
• Fyldte 70 år i juni 2015
• Udelukkende tursejler
• Havde oprindelig fire brødre og en søster. Tre brødre er dog døde – Ulf for mange år siden, Bjørn i 2014, Asger i april 2015. Bror Danne og lillesøster Ulla lever stadig
• Er kommet sammen med Iris siden 1962. Hun var femten år. Parret begyndte at komme sammen Sankt Hans aften på Norreborg på Hven. Blev gift i 1966. Har to døtre, Karen Boa, Frem-medlem, og Ane Boa, som er medlem af Kvindelig Sejlklub
• Tidligere tillidsposter i klubben: Redaktør af Koøjet i flere end ti år. Kapsejladschef et år. Medlem af havnebestyrelsen for Frem
• Har haft flere både, blandt andet en spidsgatter. Alt solgt. Siden 1996 Nirvana, en Bandholm 40 fra 1965 bygget af Knud Olsen

Publiceret 6.10.15, – terf