Søsætning og ophaling

Både som skal op på ”Gamle Landplads”, kan se datoer og tid på optagningsliste i Nyhedsbrev af 16. August 2024, og i linket herunder

Seneste optagning

Seneste søsætning

Der er ikke flere ledige pladser på land ved (SMH-N) og heller ikke på gammel plads.
Optagning af både på pladsen i Svanemøllehavn Nord
Optagning af både på Ny Plads ved Svanemøllehavn Nord – afløseren for Kulpladsen på P-pladsen ved KAS’s og Frem’s fælles klubhus. Det er første gang på den ny plads og første gang med Systemstativer i stort antal, så I anmodes om at komme i god tid og udvise tålmodighed. Husk, at enhver forurening af pladsen er strengt forbudt – ingen spulning af bunden! Men der er indlagt vand til almindelig vask af bådene ligesom der også er etableret elforsyning. Både, som har anmodet om at komme op med mast, skal afmontere sejl, sprayhood og bom før optagning. Velkommen i de nye omgivelser!

Der skal ved SMH-N anvendes systemstativ. Havnekontoret, Svanemøllehavnen A/S, fremsender særskilt opkrævninger på leje af systemstativer til bådejere som har fået tildelt vinter landplads ved SMH-N.

Det er en fælles beslutning med Svanemøllehavnen og klubberne, at der skal anvendes systemstativer, med baggrund i at man vil sikre at pladsen er ryddet i sommerhalvåret. Systemstativer kan stables på et lille område af pladsen.

Kulspul: For både der skal op på SMH-N landplads, er der mulighed for at booke tid til at spule sin båd inden selve optagningen, da det ikke er muligt under selve optagningen.

14. oktober – Store både v. Jakob Jensen

18. & 21. oktober – Små både på KAS og ØSF’ bedding. Der bestilles tid ved Havnekontoret: Svanemøllehavnen Info info@smhavn.dk

Om søsætning og ophaling
Søsætning og ophaling foretages af Svanemøllehavnens folk. Du sørger for at din båd er klar med påsatte fendere samt bådefortøjninger foran og agter og du er til stede ved både søsætning og optagning. Dit stativ eller dine bukke stiller du på pladsen som anvist af Svanemøllehavnens folk.

Hvis du har haft din båd på land sidste sæson bliver du automatisk tildelt en tid til ny søsætning eller optagning. Lister med datoer og tidspunkter slås op her på siden af Pladsudvalget. Hvis du ønsker en anden tid end den opslåede eller måske ingen søsætning eller optagning i indeværende år, så kontakt Pladsudvalget på pladsudvalg@oesf.dk.

img_6090