Nyt fra Sejlerskolen
Så tager vi hul på sidste del af denne sejlsæson.
Det betyder, at det er nu du skal have tjek om du kan nå de 12 gange sejlads på dit eget hold, eller om du skal tage med andre hold ud for at nå de 12 gange.Du skal selv kontakte en lærer på et andet hold for at høre om du kan komme med ud, det er vigtigt at du får det noteret hos din egen lærer at du har været med et andet hold ude.
Hvis du er 2. års elev er det vigtigt du får deltaget i natsejlads, hvis du ikke allerede har gjort det på første år. Det er muligt på fælles skoletur, 24-timers eller natsejlads for skoleelever.
Der er opsat tilmelding til fællesskoletur, hvis du ønsker at deltage i 24-timers er det 5.-6 september kontakt sejlerskolen@oesf.dk og hør om der er plads. Endelig er der natsejlads for elever 11. september, her skal du aftale med din lærer om I stiller et hold, der kommer indbydelse til denne sejlads senere.
Inden da er der klubbens sommerfest lørdag 29. august, hvor der skal sejles opti-race for voksne om dagen, vi håber at se nogle af skolens elever til dette.Om aftenen er der fest med spisning.
Der kommer opslag i klubhuset om dette arrangement.
I september afholder Svanemølle kredsens sejlerskoler Gaffelrigger dag, der er en kapsejlads for elever der endnu ikke har bestået førerprøven. Der kan sejles i spækhugger og Gaffelrigger og i år er det os i Frem der skal stå for arrangementet.
Det er søndag 6. september, for at kunne deltage kræver det at der er en fører/lærer der vil være med på et hold og så elever som rorsmand og gaster, såspørg din lærer om det ikke er jer der skal stille et hold. Det er en elev der står ved roret og der kapsejles mod tilsvarende både i 2 heat, og en efterfølgende finale hvor man trækker lod om hvilken båd man skal sejle i.
Der vil blive opsat tilmelding ved trekantskuret.
Endelig skal vi minde om, at der for de elever der skal til prøve i år er repetition af motorlære lørdag 19. september, mødetid kl 10:00 ved trekantskuret.
Selve prøven er lørdag 26. september med søndag 27. september som reservedag, I skal afsætte hele dagen til prøven.
Skoleudvalget