Nyhed

Kursus i el på lystfartøjer


Svanemøllens sejlklubber arrangerer i fællesskab et kursus i elektricitet ombord, som foregår i KAS’ lokaler den 10. og 17. november 2024 kl. 10-16.

Vi kommer hele vejen rundt om alt hvad der har med el at gøre ombord på skibe, og hvordan man selv fejlfinder og vedligeholder:

Grundlæggende forståelse af elektricitet og måleteknik
Standarder, regler og sikkerhed
Batterier (bly og lithium) og ladning
Dimensionering og vedligehold af ledningsnettet
Hovedtavlen og layout af 12V systemet
230V installation og landstrøm
Motorens el-kredsløb
Instrumenter og datanetværk
– samt hvad deltagerne ellers måtte foreslå 

Underviser er Christen Monberg, som er elektroingeniør og med 40 års sejler-erfaring på alle have har vedligeholdt mange forskellige gamle og nye skibe. Han kan kontaktes på chr@monberg.com

Kurset er gratis for klubbernes medlemmer med nærmeste familie, men on-line tilmelding er nødvendig. 

Tilmeldingsformular: https://forms.gle/VCgscottFGsEp6VDA

Tilmeldingsfrist: 3. november