Kurset er en del af duelighedsprøven for fritidssejlere. Kurset afsluttes med en skriftlig og mundtlig eksamen, og er obligatorisk for at få Søfartsstyrelsens blå duelighedsbevis samt Frems førerbevis. Der oprettes ét hold med max 18 deltagere.
Der undervises på verandaen i klubhuset på mandage kl. 19.00 til 21.00, første gang mandag 22. november. Sidste undervisningsgang d. 21. marts. Skriftlig eksamen mandag d. 4. april kl. 19.00 og mundtlig eksamen lørdag d. 9. april fra kl. 08.00.
Prisen for kurset, inkl. søkort, er 700 kr., der skal være betalt senest 1. november via fremsendte girokort. Vi ved ikke endnu om der bliver en afgift på ca. 100 kr. for at tilmelde sig prøven.
Tilmeldingen gælder først, når deltagergebyret er betalt. Du kan med fordel tilmelde dig betalingsservice. Hvis du ikke hører fra os og har indbetalt kursusgebyret til tiden, skal du blot møde op den 22. november kl. 19.00 med dine bøger og remedier.
For at deltage i dette kursus skal du være aktiv A-medlem af klubben.
Kurset omfatter blandt andet.
- Søkort
- Strøm og afdrift
- Misvisning og deviation
- Stedbestemmelse og pejling
- Instrumenter
- Sejladsbestemmelser og skibslys
- Vigeregler og signaler
Tilmelding
Kurset tilbydes i første omgang nuværende elever samt personer på ventelisten i den udstrækning der er plads. Derefter åbnes der evt. for tilmelding til de resterende pladser.
Materiale
- Duelighedsbogen, Weilbach forlag, 2018.
- Opgaver til duelighedsbogen, 2018.
- Hæfte om afmærkning af danske farvande 9. udgave 2016
- Kort 1 Symboler, forkortelser mv. i danske søkort (kan evt. downloades fra nettet).
Bøgerne fås hos Weilbach, Hellers, Tempo bådudstyr, Lynettens bådservice, etc.
Du skal derudover medbringe blød blyant, viskelæder, passer, lineal, kurslinial eller kurstrekant.
Det er vigtigt at man kommer hver gang, og at bøger mv. er med fra første mødegang.
Pensum og kursusplan
Dato | Emner | Sider i lærebog | Sider i opgavebog | Lærer |
---|---|---|---|---|
22. nov. | Introduktion, samt retninger og søkort | 9-17, 24-27 | 7-8 | Anne-Marie Børresen |
29. nov. | Strøm og afdrift | 27-32 | 15-16 | Anne-Marie Børresen |
6. dec. | Misvisning & Deviation | 34-40 | 17-22 | Anne-Marie Børresen |
13. dec. | Kursretteskema | 27-40 | 15-22 | Anne-Marie Børresen |
3. jan. | Kursretteskema | 27-40 | 15-22 | Anne-Marie Børresen |
10. jan. | Distance, fart og tid samt stedbestemmelse og pejling | 41-49 | 22-25 | Anne-Marie Børresen |
17. jan. | Afmærkning af danske farvande | 18-24 | 8-14 | Anne-Marie Børresen |
24. jan. | Instrumenter | 32-34, 50-60 | 17, 27-32 | Anne-Marie Børresen |
31. jan. | Sejladsplanlægning + Repetition | 60-65 | 30-38 | Anne-Marie Børresen |
7. feb. | Sejladsbestemmelser og skibslys | 67-71 | 39-40 | Jens Peter Hansen |
14. feb. | Vigeregler og signaler | 71-76 | 40-44, 48-51 | Jens Peter Hansen |
21. feb. | Speciallys og signalfigurer | 76-87 | 45-47 | Jens Peter Hansen |
28. feb. | Ansvar, vagthold og havmiljø samt brand og søsikkerhed | 89-99, 117-132 | 52-53, 57-59 | Jens Peter Hansen |
7. mar. | Repetition og opgaver | Jens Peter Hansen | ||
14. mar. | Repetition og opgaver | Jens Peter Hansen | ||
21. mar. | Repetition og opgaver | Jens Peter Hansen | ||
28. mar. | Formodentlig generalforsamling – ingen undervisning | |||
4. apr. | Skriftlig eksamen | Jens Peter Hansen | ||
Lør 9. apr. | Mundtlig eksamen | Jens Peter Hansen |
Interessante hjemmesider
Der kan forekomme justeringer af programmet
Undervisningen finder sted på verandaen i Frems klubhus. Undervisere: Anne-Marie Børresen og Jens Peter Hansen underviser de sidste 8 gange.
Kontakt
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte lærene på e-mail navigation@oesf.dk