Det er sjovt og lærerigt at sejle kapsejlads. Du lærer din båd bedre at kende, og du kommer på vandet med ligesindede.
Hos FREM har vi gode muligheder for at deltage i kapsejladser. Klubbens beliggenhed ud til Øresund giver os adgang til landets formentlig største og mest varierede udbud af sejladser. Der er kapsejladser for såvel øvede besætninger som nybegyndere med en gast eller to. Og der er sejladser, som foregår en gang om året eller hver uge i sæsonen. Mange FREM’ere deltager desuden i kapsejladser andre steder i landet, herunder Fyn Rundt og Sjælland Rundt.
Sejlklubberne i Svanemøllehavnen samt andre naboklubber er gået sammen om Svanemøllebugten Sejlsport, som samler alle aktiviteter og informationer omkring kapsejlads hos FREM. Sammen med de andre klubber er FREM med til at afholde ugentlige kapsejladser for sejlerne i området omkring Svanemøllebugten samt at arrangere andre sejladser.
Typisk er der socialt samvær efter sejladserne, nogle gange med mad, og det er en god mulighed for at møde andre sejlere for at udveksle erfaringer og tips.
På Svanemøllebugten Sejlsport kan du se det store udbud af kapsejladser i Øresund samt links til en række andre kapsejladser. Du kan også tjekke kalenderen for arrangementer, som har med kapsejladser at gøre, og du kan tilmelde dig en gastebørs.
Og husk: Kapsejladser har altid brug for flere frivillige kræfter til at gennemføre løbene, så kontakt os endelig på kapsejlads@oesf.dk, hvis du har en hånd tilovers.
Målebrev til din båd
Nogle kapsejladser kræver, at din båd har et gyldigt målebrev eller klassebevis.
Uanset om det drejer sig om fuld eller delvis måling af skrog, rig og sejl, kan du kontakte følgende personer for at lave en aftale:
Poul Levin: maalebrev@oesf.dk eller 40 81 31 18
Bo Teglers Nielsen: kaptejnbob@hotmail.com eller 26 71 35 81
Inden måling af din båd og dine sejl kan du selv undersøge lidt om din båd ved at klikke ind på Dansk Sejlunions Websejler.
Medlemstilskud til kapsejlads
FREM yder tilskud til dækning af startgebyr ved DM, NM, EM og VM, hvor medlemmet deltager under FREM’s stander.
Tilskuddet ydes til dækning af en dokumenteret afholdt udgift til startgebyr sammen med resultatliste. Tilskuddet kan højst udgøre 2.000 kr.
Kontakt
Har du spørgsmål til kapsejlads i FREM, så skriv til kapsejlads@oesf.dk.
Gastebørs