Nyhed

Fest, nedhaling og slusetur 6.-7.10.2018

Turbo-weekend 6. og 7. oktober 2018: SEJLERSKOLEFEST, STANDERNEDHALING OG SLUSETUR

STANDERNEDHALING 6.10.2018 kl. 14.00
Så er sæsonen ved at være slut og vi skal have vores stander ned. Derfor inviteres du til standernedhaling lørdag d. 6 oktober kl.14.00. Her kan du møde sejlervenner og høre lidt om, hvordan deres sommertogt har været. Efter vi har taget standeren ned synger vi vores standernedhalingssang og klubben giver en “lille” en.

SEJLERSKOLE OG STANDERNEDHALINGSFEST lørdag d. 6.10 kl.18.00
Her vil vi i fællesskab fejre de elever, der har bestået og hygge, lege, danse og feste til musik med DJ Mikkel Hansen. HUSK Det er et arrangement for alle klubbens medlemmer. Menuen er efterårsbuffet og prisen er 168,00 kr. pr. person.

Tilmelding senest d. 29.9.18 til John i restauranten telefon 39293385 eller på listen i skipperstuen. HUSK AT MEDDELE OM DU ER INVITERET AF SEJLERSKOLEN.

HAVNETUR 7.10.2018 kl.9.00
Vi mødes ved mastekranen til skippermøde kl. 9 og sejler derefter samlet i vores både uden mast. Turen går fra Svanemøllen gennem Københavns kanaler og ud til Slusen, hvor vi skal igennem kl. 12.30.
Vi sejler videre til Mellemfortet, hvor vi spiser deres søndagsbuffet til 125 kr. pr. person. Maden afregnes med Laila inden afgang.
Vi sejler tilbage ca. kl.15:00 gennem Slusen og videre gennem Christianshavns kanaler og gør stop, så vi kan gå på Eifel Bar. Det er en over 50 år gammel tradition i klubben.
Vi sejler derefter hjem til ØSF, hvor restauratør John har lavet dejlig varm suppe til os alle.
Tilmelding til frokostbuffet senest d. 29.9.18 på listen i skipperstuen.