P-forbud på pladsen uden gyldigt p-kort
Fra 1. juni 2017 skal alle der vil parkere på pladsen have et gyldigt P-Kort for ikke at få pålagt parkeringsafgift (gælder ikke kulpladsen, hvor kort købes på havnekontoret).
Alle Frem-medlemmer kan ved henvendelse på kontoret få udleveret et P-Kort, der gælder i to sæsoner (se udvidet åbningstid nedenfor).
Gæster til restaurationen kan i restauranten få udleveret et gæstekort til den pågældende dag.
P-Kortene skal placeres synligt i højre side af bilen (det er ejerens ansvar at det kan ses).
Alle parkeringsafgifter betales direkte til Europark og er et mellemværende mellem bilens ejer og Europark.
To årsager
Der er to grunde til at bestyrelsen har besluttet at forbyde parkering for andre end frem medlemmer. Dels var det et ønske på generalforsamlingen, da pladsen tit var fyldt af “fremmede” biler. Dels har Københavns kommune udvidet betalingszonerne for betalt parkering. Det betyder, der er jagt på gratis parkering i vores område.
Ekstra åbningstider
Kontoret holder ekstraordinært åbent, hvor der udleveres P-Kort til klubbens medlemmer.
UGE 21: Mandag 22/5, Tirsdag 23/5, Onsdag 24/5. ALLE DAGE FRA 17.00 -19.00.
UGE 22: Mandag 29/5, Tirsdag 30/5 , Onsdag 31/5, ALLE DAGE FRA 17.00 -19.00.
Derefter i klubbens normale åbningstid.