Sejlerskolen
Nyt fra sejlerskolen
1. april 2012
Klargøringen er nu i fuld gang, og mandag 23. april skal bådene i vandet, så mangler der bare tilrigning så bådene er klare til skolesejlads fra 30. april. Onsdag 25. april er der orienteringsmøde for alle elever på sejlerskolen. Her vil du møde de andre elever fra sejlerskolen. Sammen med din lærer og de andre elever på dit hold, skal I bl.a. aftale hvordan lige netop jeres hold skal fungere denne sommer - det er derfor vigtigt at alle møder op til denne aften.
Kalenderen for den første del af sæsonen ser således ud:
| 25. april | Introduktionsmøde om sæsonen 2012 kl. 18:30 for lærerne kl. 19:30 for eleverne og lærerne |
| 28. april | Standerhejsning for hele klubben, her håber vi at se mange fra sejlerskolen |
| 30. april | Første sejlaften for skolebådene |
| 22. juni | Tur til Flakfortet hvor vi skal grille |
Hilsen Skoleudvalget
Lær at sejle i Frem
Bliv medlem af Frem og lær at sejle. Undevisningen i praktisk sejlads varer to år og starter normalt i slutningen af april og varer indtil slutningen af september. Undervejs skal du også have to teorikurser i henholdsvis sejlkundskab og navigation.
Før du gå op til den praktiske prøve SKAL du have bestået kurset i sejlkundskab. Navigationskurset kan godt tages efter den praktiske prøve. Så hvis du allerede har sejlet et år vil det være en meget god ide at tage kurset i sejlkundskab her til vinter. Se de anbefalede kursusforløb.
Alle der ønsker at sejle i sejlsæsonen 2012, bedes venligst udfylde denne formular.
N.B. Vi har stadigvæk ledige pladser.
For yderligere information kontakt skolechef Birgit Ryaa Hansen, Tlf: 26 48 69 44 eller på mail til ) - opgiv navn og adresse hvis yderligere materiale ønskes tilsendt.
Du kan også benytte denne blanket, for at tilmelde dig til skolen og klubben samtidig.
Teorikurser
- Frem's kursus i sejlkundskab starter i uge 43 i 2011.
- Frem's kursus i navigation starter i uge 43 i 2011.
- Førstehjælp og brandslukning udbydes af Kvs i foråret 2012.
- VHF/DSC kurser foregår ikke længere i skolens regi, men hos Lyngby radio eller hos KAS.
Kapsejladsskole
Frem har i samarbejde med de øvrige klubber i Svanemøllekredsen en kapsejladsskole. Vi har et begynderhold hver mandag og et rutineret hold hver onsdag i sejlsæsonen. For at deltage på begynderholdet skal du indgå i et team, have fighterånd fysisk som psykisk, men ikke nødvendigvis viden om kapsejladsregler, da der bliver undervist i dette. Der bliver undervist i vores Spækhugger og flere af vores tidligere elever har efterfølgende købt Spækhugger og deltager nu i bugtens kapsejlads hver onsdag, hvor der er i år er 29 Spækhuggere tilmeldt. Vores mål er således at skabe endnu flere gode kapsejlere i Svanemøllebugten.


