Referat af bådejermøde 2018
Referat af bådejermøde Mandag d. 12/11-2018 klokken 19.00
Til stede: Formand Laila Hansen, Havnefoged John Vestergaard, Pladsudvalgsformand Stig Nonboe, Havnerepræsentant Bestyrelsen Leif Beyer, Havnerepræsentant Bådejerne Poul Koldsøe samt bådejere.
Dagsorden:
Velkomst
Laila bød de fremmødte velkommen
Beretning
Stig fortalte at bådoptagningen var færdig og gået godt med fint samarbejde med havnens folk. Bådpladsen var i sommerens løb blevet delvist niveleret, da der står bådstativer m.v. på pladsen. Arbejdet vil fortsætte. Der blev kraftigt opfordret til at sætte navne på bådstativer. Der blev orienteret om spuling af store både med henvisning til havnens hjemmeside og/eller Stig. Stig oplyste at nogle bådejere havde fortrudt at få deres både på land, hvilket betød, der er 6 – 7 ledige pladser ledige. Interesserede til disse pladser, skal henvende sig hurtigst muligt til pladsudvalget/Stig.
John Vestergaard orienterede fra havnen. Optagning var gået godt i bedste samarbejde med Frem. Kranbilen var til reparation, men forventedes færdig til optagning af både på de ledige pladser. Det blev indskærpet at bådene skal have navn for og agter samt hjemhavn. Navneskilte i forskellige typografier og farver kan bestilles på havnekontoret. Bådejere, som overvintrer i havnen skal meddele dette til havnekontoret. Vinterpladserne findes på Østmolen og Midtermolen, som endvidere aflåses. Der afholdes førstehjælpskursus i februar 2019. Tilmelding på havnekontoret. Der var intet nyt om havnetunnellen.
Der serveres Glögg & æbleskiver på havnekontoret d. 17/12-2018.
Der var en livlig debat fra bådejerne og mange problemstillinger blev vendt. Der var stadig intet nyt fra By & Havn om havnefronten. Leif oplyste, at en tilbagemelding forventes til foråret. Der blev efterlyst mere plads mellem bådene sa man dels kunne komme ombord, dels arbejde. John oplyste, at minimumsafstanden var 30 centimeter, så alle både kunne være på pladsen. Dette rejste en diskussion om bådplacering generelt. Der blev spurgt om tilsanding af havnen var tiltagende på grund af omkringliggende anlægsarbejder. John mente ikke det var tilfældet. Leif henstillede til bådejerne at føre klubstander i bagbord side. Klubstander kan købes på kontoret, i restauranten eller på havnekontoret. De såkaldte Bådnyt-stativer bliver udfaset i 2019, da de er både tunge og uhåndterlige. En ny stativløfter blev efterlyst. Det blev påpeget, at flere af pladsens vogne var i dårlig stand. John påpegede at havnen kun har ansvar for de røde trillebører og fejl på disse bedes meddelt havnekontoret. De andre har de enkelte klubber ansvaret for. Der blev efterlyst standardstativer på Pladsen. John oplyste, at dette vil tage for meget plads, så der ikke var plads til samme antal både. Der blev stillet forslag om ”hverandetårspladser” hvor 2 bådejere delte én vinterplads og hver var på land/i vandet hvert andet år. Det blev spurgt om optagning af både med mast. Det blev oplyst at forsikringen krævede ekstra sidestøtte og dermed fyldte mere.
Valg af repræsentant for Bådejerne. Poul Koldsøe meddelte at han genopstillede og blev valgt med applaus
Eventuelt. Laila meddelte, at der var stiftelsesfest d. 24/11-2018 klokken 18.00 Tilmelding i restauranten. Der blev takket for godt fremmøde og mødet blev afsluttet klokken 19:50
Referent
Lars Walter
Sekretær.