Systemstativer til alle både på Frems Gamle Plads
Der er indkøbt systemstativer så alle både, der skal op på Frems Gamle Plads i efteråret 2025 kommer i systemstativ. Alle både kommer på land uden mast, som hidtil.
Brug af systemstativ indgår i m2-prisen, så I kommer ikke til at modtage opkrævning for brug af systemstativ. Dette gælder også for bådene under halvtag, der allerede er i systemstativ og det gælder
for bådejerne i Frem med båd på land i Svanemøllehavnen Nord, der også er i systemstativ.
Bestyrelsen har taget denne beslutning, fordi det er en mere sikker bådhåndtering for havnens medarbejdere, og fordi det har perspektiv for, hvordan vi ønsker fremtidig søsætning og optagning. Dette blev fremlagt på generalforsamlingen.
Indtil vi får en ny løsning i stedet for vores bedding, der er ude af drift, vil bådene søsættes og optages med én stor mobil kran.
Vi ønsker derfor at I senest 1. juli har flyttet jeres egne stativer fra pladsen, så der bliver gode parkeringsforhold på Frems Gamle Plads.
På vores arbejdsdag den 3. maj og frem til sidste optagedag, vil I kunne aflevere stativer, der skal bortskaffes. Klubben vil sørge for, at det bliver kørt væk efter at de sidste både er søsat.
Metalstativer skal skilles ad.
Vi laver en plads, hvor I kan stille jeres stiger fremover.
Evt. spørgsmål kan stilles til Pladsudvalget på pladsudvalg@oesf.dk
Mvh Pladsudvalget