Nyhed

Referat af bestyrelsesmøde 19/11-2024

Referat af bestyrelsesmøde – Tirsdag d. 19/11-2024 klokken 18:30 i sejlklubben.

Til stede: Michael, Joe, Kathrine, Birgit, Morten, Henrik, Susanne og Lars

Afbud fra: Merete, Niels-Jørgen og Stig

Forslag til dagsorden for mødet:

1/   Valg af ordstyrer                             Birgit

2/   Valg af referent                               Lars

3/   Dagsorden. Punkterne i. Bedding og j. Pladsudvalg blev tilføjet punkt 6.

4/  Referat fra sidste møde 10/10-2024 blev underskrevet.

5/  Siden sidst – orientering fra Formanden.

Frem havde inviteret og har afholdt et møde for havnens klubber (kredsen bag visionsplanen) med Ulrik Winge fra fonden bag Teknisk Museum. Det var et meget informativt møde med en god dialog og stor talelyst med fokus på, hvordan planerne om teknisk museum kan spille godt sammen med Frems og de øvrige klubbers interesser.

Det nyligt afholdte bådejermøde, hvor der var 50 fremmødte, var vellykket med en positiv stemning. Der var opbakning til bestyrelsens arbejde. Der blev blandt diskuteret bådoptagning hver andet år (deling af landplads) og systemstativer.

       Klubber i Svanemøllehavnen, der betaler til By & Havn, er interesserede i at overgå til Københavns kommune, hvor huslejen er billigere. Frem støtter op om dette initiativ. Problemstillingen blev diskuteret i bestyrelsen.

6/   a. Økonomi /Joe. Joe har udsendt nogle punkter til behandling i bestyrelsen.

       Forslag om at gøre kontoret kontantfrit blev vedtaget og indføres pr. 1/1-2025. Beslutningen refereres i Nyhedsbrevet.

       Joe udarbejder vedtægtsændringsforslag til ændring af betalingsfrister.

       Det blev vedtaget at opkrævningsgebyr på 25.- til medlemmer som fravælger Betalingsservice og e-mailopkrævninger.

       Der er oprettet en konto hos Danske Bank, hvor der er renteindtægt til forskel fra tidligere.

       Bestyrelsen blev opfordret til kigge på deres respektive aktivitetskonti og fremkomme med eventuelle ændringer/tilbagemeldinger til kassereren inden 1/12-2024.

b. Visionsplan. Intet          

c. El-installationer i klubhus. Er ikke færdiggjort endnu. Der vil gå 1-2 måneder inden det er færdigt. Elektriker har lovet at komme med et overslag. Et forsigtigt bud er i omegnen af 60.000.-, men intet er fastlagt.

           Brandforhold i lokaler herunder skiltning

         Lyset i flugtvejsskilte fungerer ikke. Er meddelt til elektriker og udføres.

d. Svanemøllehavnen – Affaldssortering / Henrik meddelte at Frem er færdige med deres del. Inden anlægget tages i brug, skal det omtales i Nyhedsbrevet.

e. Elektronisk kalender / status. Lars meddelte, at systemet driller og endnu ikke virker.

f. Billardbord til Frem. Merete har udarbejdet retningslinjer/regler for brug af billardet. Disse ophænges. Birgit laver opslaget.

g. Kontortid.    Listen gik rundt til påtegning.

h. Stiftelsesfest                Merete har udsendt program. Stiftelsesfest d. 23/11-2024. Der er tilmeldt 68 personer (66 voksne og 2børn), hvor 44 personer er inviteret.

Programmet vil være:

Klokken 18:00    Velkomstdrik

Klokken 18:30    Middag – eferårsbuffet

Klokken 19:30    Taler for jubilarer og nye bådførere

Klokken 20:30    Kaffe og lagkage

Klokken 20:30    Hesse Tanstrup duo spiller op til hygge og dans.

       i. Beddingstilstand Punktet blev indgående diskuteret i bestyrelsen. Beddingen er i forfatning, der ikke er holdbar. Der henvises i rapporten, hvor konklusionen var: Beddingen trænger til en gennemrenovering, det er muligt at der bedre kan svare sig at lave en ny

Der blev besluttet 2 forhold.

  1. Henrik undersøger i havnen om brug af kæmpekran til direkte udsætning fra pladsen samt om vi eventuelt kan få adgang gennem Svanemølleværket til traditionel udsætning via den gamle kulkaj. Der skal priser på, så der kan sammenlignes med eventuelle reperationer/renovering af beddingsanlæg.
  • Kathrine/pladsudvalget indhenter tilbud/overslag på reparation af bedding beddingsvogn, der kan holde 4-5 år. Simon fra havnen søges involveret i processen.

Punkterne tages op på kommende bestyrelsesmøder.

       j. Pladsudvalg

       Optagning på Svanemøllehavnen Nord var gået godt med de nye systemstativer. På Frems gamle plads var 127 både kommet på land. Der kunne være omkring 10 mere. Der var ikke systemstativer nok, så nogle benytter ”gamle” stativer.

       Henrik Kjeldsen overtager d. 15/11-2024 Optage- og Søsætningslister fra Ole Rosted.

Halvtagspladser og forhold omkring disse blev diskuteret. Det blev besluttet, at ledige private halvtagspladser fremover overtages af Frem og administreres her. Kathrine udarbejder ændringsforslag til pladsreglementets §17.

       Det blev endvidere diskuteret, om joller skal betale for deres plads. Niels-Jørgen undersøger og kommer med et oplæg på næste bestyrelsesmøde.

       Priser på pladsen, herunder indskud tages op på næste bestyrelsesmøde.

Det blev besluttet, at bestyrelsen godkender overdragelsen af to halvtagspladser til to navngivne medlemmer, der pt. står under halvtag på klubpladser og ønsker faste pladser

Indtægt på baggrund af systemstativer skal tjekkes. Anlægget skal betjene 145 både. Hvis KAS deltager, ændres forudsætningerne.

7/   Nyt fra udvalgene, opgaver og projekter:

Svanemølleværket

Nordhavnstunnelen Fjernes fra dagsordenen

Helhedsplanen, bl.a. beddingsprojekt. Det foreløbige projektoplæg blev fremvist for bestyrelsen. Det skal afklares, hvordan finansieringen skal foregå.

Festudvalget/aktivitetsudvalget. Det skal præciseres, at der skal betales for drikkevarer taget fra køleskabet.

Klubhuset, herunder Svanemøllen nord. Etablering af handicapvenligt toilet i stueetagen klubhus, Niels-Jørgen Ikke behandlet.

Brug af klubhuset til private arrangementer. Punktet blev diskuteret. Det blev besluttet at genoptage diskussionen på næste bestyrelsesmøde. En forudsætning for udlån vil involvere frivillige klubmedlemmer, da der ligger nogle arbejdsopgaver. Der orienteres nærmere på medlemsmødet i januar.

Punktet tages løbende op i bestyrelsen.

Sejlerskolen Birgit orienterede. Der skal indkøbes briklåse til sejlerskolen.

Kapsejlads. Dommerbåde forhalet. Henrik meddelte, at DHDM igen bliver arrangeret fra Svanemøllen Nord. Arrangementet kræver frivillige.

Pladsen. /Status fra Pladsudvalget.

Nyhedsbrevet Udkommer løbende

Mad & Foredrag Susanne oplyste, at der havde været lavt fremmøde ved sidste arrangement. Der blev opfordret til at deltage i næste arrangement 28/11-2024, hvor Anne-Marie Børresen fortæller om enesejlads.

WEB-gruppen Næste møde d. 29/1-2025.

Visionsgruppen Fjernes fra dagsordenen

Nyt fra havnen Henrik orienterede. Der afholdes generalforsamling i Havnens bestyrelse d. 10/12-2024. Nyvalgte bestyrelsesmedlem/repræsentant fra Frem, Christian Møller Pedersen, deltager for første gang og Poul Koldsø stopper.

Kristian Møller Pedersen blev godkendt af bestyrelsen som Frems repræsentant i havnebestyrelsen.

Der forventes stor udskiftning i bestyrelsen. Der er positivt resultat på regnskabet, hvilket blandt andet skyldes manglende ansættelse. Der forventes stigninger i havnen på omkring 6%. Der er indkøbet 40 systemstativer. Indsatsen fra Havneholdet (Mogens & Simon) har været ”fantastisk”. Der er indført nyt økonomisystem.

8/   Igangværende sager. Fjernes fra dagsordenen og flyttes til punkt 6.

9/   Evt. Susanne melder afbud til bestyrelsesmødet d. 3/12-2024.

       Medlemsmødet d. 21/1-2025 skal planlægges. Punkter: Hvad kan du gøre for Frem og hvad kan Frem gøre for dig, Udlån af klublokaler.

Planlagte Bestyrelsesmøder m.v. 2024/2025:

Bestyrelsesmøder:

Bestyrelsesmøder 2024:

        Bestyrelsesmøde                                    Tirsdag d. 3/12-2024         (Flyttet)

Bestyrelsesmøder 2025:

        Bestyrelsesmøde                                    Tirsdag d. 14/1-2025

        Bestyrelsesmøde                                    Tirsdag d. 11/2-2025

        Bestyrelsesmøde                                    Tirsdag d. 11/3-2025

Der forsøges arrangeret fællesspisning for møderne klokken 17:30/18:00. Møderne skal være afsluttet senest klokken 22:00.

Medlemsmøde:                      

Tirsdag d. 21/1 2025

Generalforsamling 2025:      

         Generalforsamling   Tirsdag d. 25/3-2025

Bådejermøde:                        

 Torsdag d. 20/11 2025