Frem-sejlernes første kvindelige formand

Laila Hansen er et foreningsmenneske og vægter fællesskabet højt. Hun er formand på femte år og en tursejler.

Hun er den første kvindelige formand i Øresunds Sejlklub Frems historie. I år er det fem år siden, hun blev formand. Derfor dette portræt.

Hun er tursejler. Kender indgående kulturen i klubben. Er frisk i replikken og kan give svar på tiltale med et humoristisk tvist. Og kan – ikke mindst – samle en bestyrelse og få den til at arbejde for fælles bedste.

“Bestyrelsen nu er god og aktiv, og det er dejligt som det kører. Der er fremdrift og vi vil alle sammen noget. Vi får truffet beslutninger og ført dem ud i livet. Linoleum på gulvet. Nyt tag. Nyt loft i salen med ny belysning. Ansat en til at lave vores regnskab. At havnen gør rent to gange om ugen (tidligere varetaget af snakke-Willy, der døde i foråret 2014).”

Der er en god stemning i bestyrelsen. Vi behøver ikke at være enige om alt, men respekterer hinanden. Alle bidrager, også vores suppleanter, som jeg mener skal deltage i møderne for at vide, hvad der foregår. Det er også rart at vi er blandet gamle og nye medlemmer i bestyrelsen.

Vi er gode til at støtte op om hinanden i bestyrelsen og om de beslutninger, der bliver truffet. Det er meget demokratisk og ikke topstyret. Vi stemmer næsten aldrig, men snakker os til rette.

De fleste i bestyrelsen laver meget klubarbejde, 1-2 gange om ugen og så i weekenden nogle gange også.

Vil samle alle

Det er svært at sige, hvad nyt du kan tilføre. Der må komme nogle og puste nyt liv ind, så tingene forandrer sig. Hvad vil vi med vores klub? Nogen vil have det som altid har været. Andre vil udvikling. Det er svært, hvis ikke der er så mange klub-aktive mennesker. Vi har en visionsdag for alle medlemmer mandag den 27. oktober 2014.

Mit ønske er at samle alle i klubben. Vi skal være rummelige og have det hele uden at den ene gruppe underkender den anden. Det er vigtigt at vi har det godt med hinanden.

Ellers kunne jeg godt tænke mig at vi afholdt lidt mere kapsejlads.

Vi har bådplads på en grund vi lejer af kommunen og det har vi gjort siden 1917, men vi har kun seks måneders opsigelse. Vi mangler også lokaler til undervisning, klubarrangementer og et sted hvor vi kan mødes, hygge os, spise vores madpakke og holde foredrag og møder.

Hvis vi skal ud og låne penge til et nyt byggeri bliver det meget svært, når vi kun har seks måneders opsigelse. Derfor har bestyrelsen henvendt sig til Københavns Kommune for at få forlænget opsigelsen på vores bådplads, så vi kan etablere lån over 30 år.

Det er kommunen villig til, hvis vi bygger et hus, der forskønner området ved havnen. Vores spuns er ved at være tæret igennem, og skal udskiftes, men vi har lidt tid endnu, da vi for nogle år siden fik svejset store zinkanoder på.

Jeg håber også vi får bygget et hus, så vi kan mødes uden at man behøver at købe mad. Vi skal have nogle gode faciliteter. Derfor kunne vi slå ikke bare to men tre fluer med et smæk. 30 års opsigelse, spuns og hus. Bestyrelsen arbejder videre med et oplæg om det til generalforsamlingen.

Ligger i hullet

Problemet med at få nye medlemmer er at vi ligger isoleret herinde, så det er begrænset, hvor mange unge der ser vores sejlklub. Alle ting foregår på Svaneknoppen. Havnedag. Sankt Hans. KØS for de unge. Vi ligger her i hullet.

Derfor holder jeg stramt fast i tredjedels-princippet i havnen, så der er lige dele bådpladser til alle klubber. Nogen har ønsket en fælles venteliste. Men så vil der gå langt imellem nye Frem-både. Mange med båd i dag er ikke klub-mennesker, men er medlem for at få en havneplads.

Fællesskabet

Jeg er et foreningsmenneske. Glæden ved at have et fællesskab med andre mennesker driver mig. Det kan være fagligt eller socialt. Jeg kan lide at være noget sammen med andre. Tidligere havde vi i klubben fælles gymnastik, svømning, og skiferier til Norge, så vi mødtes og så hinanden under nogle andre forhold.

Jeg er glad for fællesskabet og kan lide at møde folk jeg kender. Og at de får børn og børnebørn. Det er hyggeligt at se. Også dét, at mødes rundt omkring. Det værste er dem der falder bort. Der har været en del begravelser de sidste år.

Der er mange par, hvor begge parter har været aktive i klubben. Klubben er et fristed for os alle. Nye seniorer kommer mest ind gennem sejlerskolen eller fordi de kender nogen i klubben.

Det er også hyggeligt både at møde medlemmer rundt i havnene og at tage på fælles tur sammen. Før i tiden tog hele familien med, når mændene skulle sejle DM og andre større stævner. Jeg har i mange år været med til DM og andre store stævner i Danmark, ikke som aktiv kapsejler men som kabinepersonale. Det vil sige, at dem der var i land købte ind og sørgede for, at vores deltagere fra Frem havde et godt stævne.

Det var især folkebåd, hvor min mand Johnny var gast hos Wils (æresmedlem i Frem, 75 år i 2014, red.). Det foregik på den måde, at vi havde en uge til at sejle bådene ud til den havn, der holdt stævnet, en uge til kapsejladsen og en uge til at sejle bådene hjem igen.

Alle både kom sejlende, og der var familiehygge om aftenen, når dagens sejlads var overstået. I dag trailer de bådene.

Og når vi tog på ferietur i gamle dage, så kunne det også være både seniorskolen og juniorskolen og nogle privatbåde, der tog afsted i tre uger. Så kom juniorer og seniorer til at lære hinanden at kende.

Fakta

Laila Marie Hansen meldte sig ind i Øresunds Sejlklub i 1975. Hun er 57 år og gift med klubmedlem Johnny Hansen, som hun mødte for 40 år siden. Johnny introducerede hende for Frem, hvor han var meget aktiv sejler af juniorbåd og Yngling. Han havde en flipperjolle og tog Laila med ud for at lære at kæntre i jollen. “Det var jeg vist ikke så god til”, siger hun.

Parret købte først en norsk juniorbåd af typen Killing, der blev kaldt Putte. Dengang fordelte Havnevæsenet pladserne, og det fremmede sagen, hvis man havde en flaske snaps med, når man skulle høre, hvor langt man stod på ventelisten.

I 1983 blev Putte skiftet ud med H-båden Fame. Fame har dannet sommer-ramme om familien, der også består af de nu voksne børn Mikkel – også kendt som sejlerskole-lærer – og Rikke, som sejlede i KØS. Familien har været på mange ture både i Danmark, Sverige og Tyskland.

Inspireret af Johnny mødte Laila også op til frivilligt arbejde i klubben. Hun var medhjælper på Frems Hovedkapsejlads, der engang var Øresunds største og mest anerkendte kapsejlads og tiltrak flere hundrede både, ikke mindst Yngling.

Hun har siddet i bestyrelsen i flere omgange, blandt andet som formand af festudvalget. Har også i mange år været nissemor til juletræsfesten for børn. Blev i 2009 klubformand.

Har i 25 år været social- og sundhedsassistent på Rigshospitalet. Har i fire år været fællestillidsrepræsentant for fagforeningen FOA’s grupper på hospitalet. Er tidligere arbejdsmiljørepræsentant. Er tidligere spejder. Bor i en større andelsforening på Nørrebro.