Han lærer dig at vinde
Interview med Flemming Sejr Hansen fra kapsejladsskolen
Siden dengang har den nu 63-årige københavner opbygget et ry som en klog og progressiv kapsejler i så forskellige bådtyper som IF, X-99 og X-342. Her har han høstet erfaringer, som siden 2008 er gået videre til eleverne på den efterspurgte kapsejladsskole i Svanemøllen.
Jeg kom i kontakt med Flemming Sejr Hansen for at forstå, hvordan han arbejder.
Noget du er
Hvad er vigtigt for dig som underviser i kapsejlads?
– Indstilling og bådhåndtering. At være kapsejler er ikke noget, du går til. Det er noget du er. Måske bliver du vakt, måske ikke. Det er ikke nok at kunne lide at være på vandet. Kapsejlads er sjovt for dig der går op i det og vil have et formål med at tage ud og kan lide at være rigtig meget “på”. At få startet til tiden, få trimmet sejlet så du kan sejle højt og hurtigt, og få sat spileren og ikke mindst få den pillet den ned igen i tide.
Kapsejlads er ikke for dig, der foretager en ufrivillig vending til bagbord midt i et tæt styrbord felt. Som kapsejler er du koncentreret. Det er ikke afslapning, men det er alligevel afslapning, fordi du er koncentreret om noget helt andet.
Hvordan bådhåndtering? – Formålet med kapsejladsskolen er ikke at vinde, men at lære bådhåndtering. At lære at organisere båden, så alt går op i
en højere enhed og det er talt igennem, hvad der vil ske. På min egen båd om onsdagen har vi faste roller, mens eleverne på skolen skifter roller for at lære.
– På vej ud tjekker vi vinden, om den kører frem og tilbage og om det er regelmæssigt. Vi snakker om vejrudsigten og om hvilken sejlføring vi skal have. Stor eller lille spiler. Om vi skal rebe. Ser efter om vores konkurrenter er der. Måler startlinien op, så vi ved hvilken ende, der er fordel ved, nemlig den der er tættest på vinden. Og tænker på, hvad strategien skal være for starten.
– Så går skuddet og vi er rigtig meget “på”. Jeg ser ikke andet end tickles og spørger hele tiden de andre hvad der sker og om der er frit om læ. Jeg vil godt vende, fordi der er mindre strøm inde mod land end der er herude. Desuden skulle vinden dreje højre om, så vi må over på den anden halse. Kan vi gå bagom ham dér? Vi tæller ned, når vi skal sætte spiler og når vi har rundet bundmærket. Og puf – så står spileren. Og så sejler vi ellers derned af og holde strategien ned til bundmærket og sikrer at vi får plads til at vende.
– Når det hele er forbi, ligger vi lige i mållinjen og tager tider på, hvornår de andre kommer ind og tjekker hvem vi har slået og om vi skal have overrakt en præmie.
Ikke nødvendigvis først
Er der situationer, hvor kapsejleren kommer over læreren?
– Indimellem tager jeg over, fordi jeg lige kan se, hvad der skal gøres, og det kan eleverne også godt lide. Det er svært ikke at gå op i at vores båd kommer først. Men i sidste ende er det bedre ikke at komme først, hvis eleverne så har lært en hel del. Som lærer er jeg sat til at være pædagog, det vil sige at jeg fortæller, hvad der sker, i stedet for at vores båd skal komme først.
Hvad er forholdet mellem teori og praksis?
– Det gør en stor forskel, om du har en teoretisk holdning til, hvordan forsejlet skal skødes, eller om du bare kan se det, fordi du har erfaringen. Bare sådan en detalje som at rigtig mange skøder forsejlet for langt tilbage, fordi de tror de kan gå højere, når sejlet bliver helt fladt i bunden. Til gengæld mister de faconen, så de ikke har fremdrift.
– Vi skøder forsejlet frem, så det har facon hele vejen op. Det er derfor vi sejler fra de andre. Problemet er at jeg står på kapsejladsskolen og forelæser og fortæller alle de andre min guldkorn. Så nu sejler de fra mig.
God tone
Hvordan er tonen om bord?
– Tonen er god. Jo mere du kender din båd, jo mere afslappet kan du være. Typisk kan du ikke høre, at de snakker sammen på vinder-bådene. De snakker stille og roligt sammen.
– Men har du lige fået en ny båd, som du ikke rigtig véd, hvordan tér sig, og du er uerfaren, så kommer du hurtigt til at råbe. For mange år siden havde jeg en ny gast med til kapsejlads i IF’eren. Vi var meget hektiske om bord og gasten kendte ikke meget til sejlads. Du véd: “Hiv i tovet – nej, ikke dét tov”. Så vendte hun sig om og sagde: Sejr, det er helt i orden at du råber, hvis du bare efter hver sætning siger “søde Susanne”. “Hiv i tovet, søde Susanne”. Det gav en helt anden og bedre tone om bord.
Smil om munden
Hvad foregår der efter en kapsejlads?
– Vi skiftes til at have øl og sandwich med, som vi indtager, mens vi sejler i havn på storsejlet. Det kan tage tid. Så snakker vi om sejladsen – hvad der gik godt og mindre godt. Måske skal du stå her og tage spileren op i stedet for med ryggen til. Eller der skal tape om noget, der hele tiden kommer i klemme.
– Så går solen ned bag minareten ved Svanemøllen station og der er nogen, der fortæller om deres arbejde. Og når du spørger konerne, om de kan undvære ham en aften, svarer de: Det gør ikke noget, for han kommer hjem helt afslappet og med et smil om munden.
Fakta
Har sejlet Sjælland Rundt 35 gange i træk og vundet to gange, blandt andet i 2011 – overalt-vinder. Desuden tidligere deltager i en masse DM i IF. I dag aktiv kapsejler hver onsdag, samt ved Sjælland Rundt, Hven Rundt ved nat, ØRC samt en enkelt kapsejlads om foråret.
Siden 2006 lærer i sejlerskolen i Frem. Debuterede med Frem sejlerskoles første kapsejlads-hold i 2008. Har indtil videre undervist fem nye hold på Kap1. Siden 2011 underviser i kapsejlads-teori på kapsejladsskolen. Underviser også i navigation. Desuden bådsmand på Frems spækhugger.
Har siden 1972 sejlet først to år i en Berg-bygget spidsgatter, så otte år i en IF og otte år i en X-99 og siden 1994 i X-342’eren Pretty Flamingo. Flemming Sejr Hansen er født i 1950. Han er selvstændig ejendomsadministrator og oprindelig uddannet folkeskolelærer. Har Frems førerbevis. Gift med Bett Feveile, yogalærer, der sejler tursejlads med Sejr i Pretty Flamingo. Parret har to voksne børn.
Om Kapsejladsskolen
Kapsejladsskolen er et tværgående initiativ mellem sejlklubberne i Svanemøllen. Der sejles i spækhugger. Undervisningen er et tilbud til dem, der er færdige med sejlerskolen. Den foregår som et treårigt forløb kaldet Kap1 (bådhåndtering), Kap2 (sejltrim) og Kap3 (uden lærer om onsdagen, hvor de låner spækhuggeren – her kan man være i mange år).
Sejr underviser på Kap1 i Frem. Kapsejladsskolen er forbeholdt elever på sejlerskolen, men Sejr ser gerne, at også bådejere med et duelighedsbevis melder sig til sejlerskolen og lærer kapsejlads.
Skolen består af tre spækhuggere fra KAS, to fra Sundet, en fra Frem, en fra kvindelig sejlklub. Altså 7 spækhuggere med en lærer på hver på Kap1. Der er fire elever og en lærer i hver båd. Sundet har nu købt sin tredje Spækhugger og Frem er ved at købe sin anden. Så der bliver ni huggere i kap-skolen den kommende sæson.
Læs mere om kapsejladsskolen her.
Sagt om Kapsejladsskolen
“Kapsejladsskolen fungerer rigtigt godt i samarbejde med de andre klubber og der bliver trænet og sejlet kapsejlads alt hvad vi kan. Der bliver kørt turnus i bådene så alle får prøvet alle poster, styrmand, taktiker, fordækker osv. Sejr er en super lærer både i det praktiske og det teoretiske. Kapsejladsskolen kunne godt bruge en spækhugger til i klubben – så vi bedre kan træne sammen og konkurrere mod hinanden, det er trods alt dér man rigtigt lærer det”.
– Vidar Illum, elev fra Frem på kapsejladsskolen