Havnens bestyrelse har henvendt sig til samtlige pladslejere i Svanemøllehavn. Her er det udsendte brev med forslag til handling. Der er naturligvis mange, der har allerede har læst det. Men ikke alle medlemmer har plads i havnen i år.
Svanmøllehavnen d. 28 juni 2016
Kære Bådpladslejer i Svanemøllehavnen.
Københavns kommune og Vejdirektoratet har netop afleveret den VVM- redegørelse som skal danne grundlag for Københavns borgerrepræsentations stillingtagen til Havnetunnelen og hvad dette vil komme til at betyde for os og havnen. I kan finde VVM-redegørelsen på Vejdirektoratets hjemmeside via dette link:VVM REDEGØRELSE OM NORDHAVNSTUNNEL
På hjemmesiden er der en henvisning:Sammenfattende VVM-rapport, hvor man henter rapporten. Rapporten kan endvidere hentes i udskrevet format på Østerbro bibliotek på Jagtvej.
Vi vil gerne bede jer skrive jeres egne synspunkter – med jeres egne ord – og kæmpe for disse 3 punkter:
1. At erstatningshavnen ikke bliver ”Prøvestenen”
2. At havnen ikke lukkes i hele perioden.
3. At der ikke vælges en lavbro med klap som stiforbindelse.
At vi får ulemper i byggeperioden kan vi ikke undgå, og mange af løsningerne i VVM-redegørelsen kan vi godt leve med i en periode, men de 3 nævnte løsninger nævnt ovenfor skønner vi vil være ødelæggende for Svanemøllehavnen og dennes brugere.
Derfor opfordrer vi havnens brugere til at komme med indsigelser på faktuelle og konkrete forhold, der er ødelæggende for vores havn. Fat derfor pennen og skriv til nedenstående mail adresse. Jo flere synspunkter vi får frem jo bedre. I er selvfølgelig også velkomne til at give jeres synspunkter om andre forhold i rapporten, som I ønsker at knytte en kommentar til. Fra Svanemøllehavnen A/S´s side skriver vi naturligvis også et høringssvar. Jeres synspunkter sendes hurtigst muligt (og senest 29. August) til mail adresse:
att. Ole Kirk, vejdirektoratet.
Med venlig hilsen
Niels Laursen
Bestyrelsesformand Svanemøllehavnen A/S