Pensioneret smed, 75 år

Willy Lok, pensioneret smed, er fyldt 75 år i 2014. Derfor dette portræt. Han fortæller.

Siden min ungdom er jeg blevet kaldt Wills, fordi der var så mange andre, der hed Willy. Jeg er uddannet smed og har arbejdet på fabrikken Bedstemors Fedt i 25 år. Jeg har også arbejdet i bådbranchen.

Fra 1964 til 1978 var jeg hos Paul Elvstrøm. Det var mig, der udførte alle hans skøre idéer. For eksempel byggede vi i midten af 1960’erne en katamaran til at fotografere fra. Den skulle også kunne lægge ruter i vandet. Det fungerede rimeligt, men ikke helt optimalt, og blev ikke den succes, som Elvstrøm selv havde regnet med. Jeg var også med i produktionen. Senere stod jeg for at montere master på finnjoller, trapezjoller og solingen.

Jeg blev født den 26. april 1939 og er opvokset i sejlklubben Frem. Pladsen var legeplads for mig, min fire år yngre bror Georg Lok og en masse andre medlemmers børn fra dengang. Min far var skibstømrer på B&W og bådebygger.

Min første sejljolle fik jeg i 1950. En 10-fods med latinersejl og sænkekøl. Senere byggede min far en piratjolle til mig. Den vandt Georg og jeg DM med i 1962.

Frivilligt klubarbejde har jeg været meget involveret i, både som pladsudvalgsformand og bestyrelsesmedlem, men mest som håndværker.
Generalforsamlinger går jeg ikke til. Jeg vil ikke skændes, men gerne hjælpe til.

Med til alt

Jeg har været med til det hele. Jeg har lagt tag på klubhuset, jeg har repareret samtlige broer, jeg har sat mastekranen op. Trekants-skuret har jeg også været med til at lave – det var sammen med vores tidligere formand Leif Beyer og snakke-Willy, der døde i april 2014. Den bedding vi har nu, som blev indviet i 1972, var jeg chef på at få bygget. Der var mange medlemmer med på projektet dengang. En hel flok. Svejsere og smede til at lave jernkonstruktionen og alt muligt.

I 1979 stod klubhuset under vand på grund af en radiator på 1. sal der sprang under en hård vinter omkring nytår. Dengang havde du varmt vand direkte fra værket og ikke varmeveksler som i dag. Jeg var med til at lave det nye varmeanlæg.

Der har altid været mange medlemmer med på vores projekter. men det er faldet med årene. Dengang var det nemt at råbe folk op og samle nogle mennesker. Det var håndværkere alle sammen. Dem er der ikke mange af i dag. Det er skiftet totalt. Det er andre typer mennesker, der kommer. Typer med andre holdninger. Vi er ikke så mange tilbage.

Min dag på havnen går med klubarbejde. Nogle gange har jeg en plan på forhånd. I år skifter vi halvtag på pladsen. Pladerne er rådne. Og ellers går jeg rundt og taler med folk.

Folkebåden

Som sejler er det folkebåden, der har stået mit hjerte nærmest. På grund af sin rig og type er den de fleste både overlegen. Den krydser og sejler fantastisk med sin lange køl. Det er den bedste båd, jeg har haft. Jeg byggede selv min første folkebåd i 1970. Senere har jeg haft to folkebåde i glasfiber. Jeg har deltaget i mange hold-stævner i folkebåd og ligget i den bedste tredjedel.

Alle mine folkebåde er nu solgt. I 2006 købt jeg en Maxi Fenix. Jeg gider ikke krydse mere og bruger gerne motor. Min Fenix er en dejlig båd, som jeg stadig er helt tilfreds med. Jeg sejler syv uger på sommertogt til Sverige, Danmark og Tyskland. Om bord har jeg et par venner.

Jeg har altid døbt mine kølbåde SWEGI. Navnet er dannet af forbogstaver fra personer i min nærmeste familie. Jeg har en god familie. Jeg bor i en lejlighed på Amager, er ugift og har ingen børn.

To ting gør mig stadig stolt at tænke på. Den ene er, da jeg blev æresmedlem i Frem. Den anden, at jeg i 1987 vandt Larchmont-sejladsen i Rungsted. Det er en pokal fra 1930’erne, som der ikke sejles om mere. Fra hver klub stillede tre folkebåde. Det var samtidig 50-året for at min far var med til at vinde samme sejlads.

Tekst af Morten Terf Andersen