Konsekvenser af nedlæggelse af Frems landplads m.v.

I planerne om Svanemølleværkets ombygning til nyt Teknisk Museum indgår elementer som har store konsekvenser for de sejlklubber, som er naboer til værket:

1: Inddragelse af hele Sejlklubben Frems landplads til et spidslastværk til HOFOR som erstatning for den fjernvarmekapacitet Svanemølleværket har i dag. Frems landplads er i den nuværende kommuneplan udlagt til rekreative formål. Med forslaget til Kommuneplan 2019 foreslås det ændret til forsyningsformål.

2: Salg af Svanemølleværkets egen grund uden for værkets bygning til bebyggelse (boliger eller kontorer) incl kulpladsen som i dag bliver brugt til bådoplagsplads om vinteren og parkering om sommeren for Frems og KAS’ medlemmer. Reelt betyder projektet altså, at et rekreativt område/idrætsfacilitet, bliver nedlagt for at give plads til Svanemølleværkets indretning til museum og salg af byggegrunde.

Det har indtil nu ikke været muligt at få oplyst om alternative placeringer af spidslastværket er teknisk muligt.

Konsekvenser for klubberne og for Svanemøllehavnen
Klubberne er helt afhængige af den infrastruktur, som gennem årene er opbygget på landpladserne. Adgang til landfaciliteter er således også en væsentlig del af sejlklubbernes liv og attraktivitet over for nuværende
og nye medlemmer, og det samme gælder muligheden for parkering.

Hvis både landpladser og parkeringspladser forsvinder fra havneområdet, så er der fare for at et stort antal bådejere flytter til andre havne. Afgifterne fra bådejere udgør ca. 50 procent af klubbernes indtægter, og for Frem som mister hele sin landplads kan det i sidste
ende føre til et økonomisk kollaps for klubben.

Svanemøllehavnen er ejet af de tre klubber Frem, KAS og Sundet i fællesskab. Hvis den ene klub forsvinder, er hele det økonomiske
grundlag for havnen truet.

Historie og kontekst
Øresunds Sejlklub Frem blev stiftet for 123 år siden som en af de klassiske arbejderklubber og har dermed en særegen historie blandt sejlklubberne. Frem til i dag er den præget af at være en klub for sejlere med helt almindelige indkomster, som typisk selv står for al vedligeholdelse af deres både, og der er en udpræget fællesskabsånd i klubben, hvor man ofte hjælper hinanden og mange lægger et stort frivilligt arbejde i klubben.

Frem har haft lejekontrakt på pladsen i Svanemøllehavnen siden 1917. Gennem mere end 100 år er det altså lykkedes at anlægge og udvide Svanemølleværket og at udvikle og siden ændre den omliggende
industrihavn til bymæssig bebyggelse uden at inddrage de rekreative arealer, som sejlklubberne er afhængige af.

Kulpladsen blev stillet til rådighed for klubberne i et uformelt mageskifte, da Svanemølleværket blev omstillet til naturgasdrift, og det derfor blev nødvendigt at bygge en gaspumpestation på en del af KAS’ og Frems daværende arealer.

En Landplads er meget mere end blot en lagerplads for både
Aktiviteterne på landpladsen, hvor bådene er lagt op i vinteren er en stor del af det at være sejler, og den tætte sammenhæng med klubhusene og placeringen i havnen er en central del af klublivet.
Pladsens funktion og betydning:
Det er her klargøring og vedligehold af bådene foretages. Her repareres, ombygges, pudses og poleres og der er adgang til klubbens Værkstedsfaciliteter, skure, overdækkede pladser, masteskur, mastekran mv.

Arbejdet med bådene danner ramme om en stor del af klubbens sociale liv. Det er her bådejere mødes og hjælper hinanden og nye bådejere får hjælp fra de erfarne. Der skabes nye venskaber og ofte bliver der aftalt fælles sommertogter. Dette er en stor del af miljøet omkring havnen.

Aktiviteten på pladsen hænger tæt sammen med livet i klubhuset, hvor man efter det udendørs arbejde mødes til en snak, kaffe, foredrag eller andet og medlemmerne er også en del af grundlaget for driften af Frems restaurant, som også er en del af havnemiljøet, og som trækker gæster og borgere til udefra. Hverken klubhuset eller landpladsen er således lukkede miljøer kun for klubmedlemmer.

Klubbernes sejlerskole, hvor 420 nye sejlere ugentligt er på vandet, har deres faciliteter på pladsen. Her lærer erfarne klubmedlemmer nye sejlere at sejle og efter endt sejlads samles de ofte på pladsen for at
evaluere aftenen. En del er uddannelsen er også oplæring i vedligehold og reparation af de historiske gaffelriggere, som bruges som skolebåde.

Gaffelriggerne og uddannelsen i vedligeholdet af dem er også en del af måske Danmarks vigtigste miljø for vedligehold af gamle træbåde, som der er en stor koncentration af i Svanemøllehavnen, og som landpladsen og dens faciliteter er kernen i.

Når bådene er kommet i vandet om sommeren bliver pladsen repareret af frivillige, der holdes stor sommerfest under halvtagene, der hygges, snakkes i det daglige. Ældre medlemmer kommer med madpakke og hygger sig sammen med de andre ”gråsælser”.

Jollesejlerne har behov for landplads i sejlsæsonen med skur til opbevaring af grej og tørring af sejlertøj.

Endelig bliver pladsen om sommeren brugt til parkering. Ote har sejlere en del grej med, som man kke kan have med offentlig transport eller på cykel.

Reaktioner fra brugere og medlemmer
Hvis man er nyt medlem vil man så vælge en klub, som ingen landplads har eller som ligger langt væk? Formodentlig ikke og dermed vil Frem langsomt miste medlemmer for til sidst at dø. Niels Laursen

Vi er nogle stykker, der sejler Okjolle og har behov for
landplads i sommerhalvåret tæt på klubhuset af
hensyn til omklædning og bad. Niels-Jørgen Larsen

Der er allerede presset på kulpladsen i juli måned, når der er mange ude på lange ture. Og hvis man heller ikke kan parkere til daglige og weekendture, så er vi en del, som ender med at finde en plads i en
anden havn. Michael Thomsen

Modstrid til kommunes generelle politik
Planerne med pladsen står i direkte modsætning til Københavns Kommunes udtalte politikker for rekreative arealer og idrætsfaciliteter:

”En forudsætning for et stærkt kultur- og fritidsliv er attraktive rammer at udfolde sig i nær byens boliger, så kultur- og fritidslivet bliver en integreret del af hverdagslivet i alle bydele. Derfor sikrer vi kvaliteten af
eksisterende faciliteter og sørger for, at der rettidigt reserveres arealer til at anlægge nye faciliteter i byudviklingsområderne” – forslag til kommuneplan 2019

”At adgangen til havnen, kysten og vandområderne forbedres, navnlig som led i byomdannelse.” – målsætninger for udviklingen af København, forslag til kommuneplan 2019

”Nordhavn er centrum for en lang række lokale aktiviteter, som det er vigtigt at værne om,” – overborgmester Frank Jensen i forbindelse med beslutningen om at etapeopdele byggeriet af Nordhavnstunnelen.M