Nyhed

Optirace og sommerfest 25. august 2018

Nærmere besked om pris og tilmelding ved opslag og i august-nyhedsbrev.
Tilmelding til optirace på opslag i Skipperstuen senest 20. august 2018.

Om festen og optirace
Sommerstemning med optirace, mad, sømandsmusik og dans. Klubbens traditionsrige og løsslupne sommerfest afholdes 25. august 2018 under telt og halvtage. Her er konkurrencer, mad og musik. Allerede fredag sættes teltet op. Der bliver også helstegt pattegris.

Program for dagen:

Kl. 10 Optirace for Old Boys og andre friske sejlere (mon sejlerskoleeleverne er friske på dyst mod de gamle?)
Kl. 14 Kaffebord med kage
Kl. 16 Vinderne fra optirace hyldes og præmieres
Kl. 18.30 Fælles middag (helstegt pattegris) under det opslåede telt. Dans i sommernatten til sømandsmusik med Månestøv.
Der vil være salg af øl og vand hele dagen og aftenen, undtagen under middagen, hvor drikkevarer skal købes i restauranten.

Vi håber at rigtig mange vil tage familie og venner ved hånden og møde op, så vi fælles kan få en rigtig hyggelig dag og aften i sejklubben.

Månestøv skriver om sig selv:
Musikken udspringer af musiktraditionen på Christiansø, hvor vi oprindelig mødtes og spillede sammen i vores sommerferier. Vi bor alle i Hovedstadsområdet og spiller nu også sammen her. Det har vi gjort i over 30 år. Vi har jobs på spillesteder i København såsom Fingerbøllet på Christianshavn og Tolv haner på Nørrebro. Musikken er instrumental og repertoiret er dels Evert Taubes tangoer og valse, dels gamle evergreens og dels swing-standards. Nemme at danse til for alle.