Nyhed

Nyt fra Sejlerskolen maj 2021

Sejlsæsonen er nu igang, og vi håber den kan gennemføres uden yderligere restriktioner.
Vi stoppede de 2 vinterkurser i december,og har nu nye planer for afvikling af de resterende lektioner. Kurset i sejlkundskab fortsætter på onsdage fra 26. Maj 2021 og afsluttes 30. Juni. Kurset i navigation genoptages fra 6. September og forventes afsluttet med skriftligprøve 8. November og mundtlig lørdag 13. November . Alle berørte har fået mail og sms om dette – tjek evt spamfilter.
Skolen forventer at sejle til Flakfortet fredag 11. Juni, gerne i private både så vi kan komme hjem igen inden midnat selv hvis vinden dør. Vi mødes kl 17:00 og tager selv mad, drikkelse og service med. Vi går en tur på fortet og vi griller og hygger inden vi sejler retur senest kl 22. Der kommer opslag om dette ved trekantskuret .