Nyhed

Pinsetur 3.-5. maj 2017

Pinseturen i 2017 falder 3.-5. maj 2017. Turen går også i år til Sletten Havn. Program:

  1. Vi ankommer lørdag eftermiddag, hvor festteltet rejses på havnepladsen og havnens borde/bænke placeres under teltet, så det hele er klart til fælles grillaften, hvor hver især har egen grill og forsyninger med.
  2. Søndag formiddag fra kl. 10 er der sammenkomst i teltet, og efter frokost går vi samlet til Humlebæks Skole, hvor vi spiller rundbold med børnene.
  3. Om aftenen er der festmiddag kl. 18.30 i Sletten Sejlklub og derefter dansemusik resten af aftenen.
  4. Mandag pakker vi teltet sammen og rydder op og derefter går turen hjem.

Ad punkt 3) Pinsemiddag d. 4.juni 2017 kl. 18.30 i Kabyssen i Sletten Havn. Hovedret: Langtidsstegt US ball tip (oksebov) med timian og hvidløg Hertil stegte asparges, nye løg og små gulerødder Serveret med ærteskum, persillerodspure og nye kartofler. Serveret med hjemmebagt landbrød og smør.
Dessert: Rødgrød med vaniljefromage med sprøde nøddeflager.
Pris 215 kr. pr. kuvert som afregnes med formanden (Laila)
Efter middagen spilles op til dans af Flemming.

Tilmelding til middagen senest mandag d. 9.5 kl. 18. Enten ved opslag i klubben/skipperstuen eller på frem@oesf.dk. Husk at angive bådens navn, antal.